En anonym anmeldelse førte til, at en kvinde på Sjælland i kommunen fik ændret sin status fra ”reelt enlig” til, at hun ”levede i et ægteskabslignende forhold”. Ændringen havde stor betydning for kvinden, fordi hun mistede ret til en række sociale ydelser. Og ydelser, som hun allerede havde fået udbetalt, skulle betales tilbage.
Kvinden skrev til Folketingets Ombudsmand, som har kigget på sagen. Han mener, at sagen ikke har været undersøgt tilstrækkeligt af kommunen. Ombudsmanden peger især på vigtigheden af det såkaldte undersøgelsesprincip:
”Myndighederne skal nøje vurdere, om faktuelle oplysninger er korrekte, og hvad der i givet fald kan konkluderes på grundlag af dem. Det er et vigtigt princip. I denne sag havde myndighederne ikke tilstrækkeligt grundigt overvejet, om kvindens forklaringer faktisk kunne være rigtige,” siger Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, der i udtalelsen gennemgår en række forhold, som kommunen burde have undersøgt bedre.
Kvinden boede med sine børn på en ejendom, som var ejet af en mand. Ifølge kommunen levede hun i et ægteskabslignende forhold med manden. Ifølge kvinden var manden bare en ven af familien. Kommunen anførte, at manden nogle gange overnattede på stedet. Kvinden sagde, at manden havde sovet i den campingvogn, der stod på grunden. Kommunen havde set, at der stod en campingvogn på grunden, men gjorde ikke noget for at undersøge, om det kunne være rigtigt, at manden havde overnattet i campingvognen.
Kvinden havde også oplyst, at manden vistnok havde en anden kæreste. Selvom oplysningen utvivlsomt kunne være relevant, blev den ikke undersøgt. Heller ikke en række andre relevante forhold blev tilstrækkeligt belyst.
Efter at have modtaget den anonyme henvendelse, som indledte hele sagen, indkaldte kommunen kvinden til et møde uden at fortælle, hvad mødet reelt skulle dreje sig om. Ombudsmanden mente, at det havde været rimeligt at fortælle kvinden, hvad mødet skulle dreje sig om, og hvilke oplysninger kommunen havde fået.
Kommunen har nu genoptaget sagen.
Ifølge en analyse fra KMD fra december 2011 begås der socialt bedrageri for 7 til 12 mia. kr. om året, og mange kommuner har ifølge analysen opprioriteret indsatsen mod socialt bedrageri.
”Myndighederne skal naturligvis forsøge at bremse socialt bedrageri. Men det må ikke ske på bekostning af en grundig undersøgelse af hver enkelt sag. Det er et væsentligt led i almindelig retssikkerhed,” siger Jørgen Steen Sørensen.
Ombudsmandens redegørelse i sagen kan læses her. Flere oplysninger kan fås hos Folketingets Ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, på telefon 20 44 90 93.
FAKTA
I dansk forvaltningsret gælder det såkaldte undersøgelsesprincip (eller officialmaksimen). Princippet betyder, at det påhviler den enkelte forvaltningsmyndighed at tilvejebringe et fyldestgørende grundlag for en afgørelse.
Formålet med undersøgelsesprincippet er at bidrage til at sikre, at forvaltningsmyndighedernes afgørelser bliver lovlige og rigtige. Er der tvivl om holdbarheden af et væsentligt faktum, hører det med til sagsoplysningen at søge denne tvivl afklaret, således at det ved en sædvanlig bevisvurdering kan afgøres, om den pågældende oplysning kan lægges til grund for afgørelsen.
Det ligger i kravet om tilstrækkelig sagsoplysning, at myndighederne må være objektive i deres undersøgelser af sagen. Sagens karakter kan også tale for, at undersøgelser skal iværksættes med en vis hurtighed.
Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder. Ombudsmanden kan kritisere og anbefale myndigheder at ændre deres afgørelser. Hvert år får ombudsmanden mellem 4.000 og 5.000 klager fra borgere, der mener, at en myndighed har begået fejl. En typisk fejl kan være en kommune eller anden myndighed, der har været for længe om at svare på et brev eller truffet en forkert afgørelse. Ombudsmanden tager også selv sager op, for eksempel efter omtale i en avis, ligesom han ofte er på inspektion i blandt andet fængsler og psykiatriske afdelinger. Cirka 85 medarbejdere er ansat ved Folketingets Ombudsmand.