Under en faglig konflikt deltog en lokomotivfører i et interview på YouTube, hvor han udtalte bl.a., at DSB’s ledelse var ”inkompetent”. I forlængelse af interviewet skrev lokomotivføreren flere kritiske mails til DSB. Bl.a. skrev han i en rapportering til DSB’s driftsopfølgning om en togforsinkelse, at DSB fremover ikke skulle forvente så hurtigt et svar.
DSB tildelte lokomotivføreren en advarsel som følge af hans offentlige udtalelse og hans mails til DSB.
Efter DSB’s opfattelse var lokomotivførerens udtalelse på YouTube urimeligt grov og dermed ikke inden for rammerne af offentligt ansattes ytringsfrihed. DSB anførte endvidere, at lokomotivføreren ikke havde ageret loyalt og respektfuldt i sin kommunikation med DSB, og at mailen til driftsopfølgningen måtte forstås sådan, at lokomotivføreren fremover ikke havde til hensigt at følge de gældende procedurer for indrapportering.
Ombudsmanden fandt derimod, at udtalelsen på YouTube lå klart inden for rammerne af offentligt ansattes ytringsfrihed. Det var derfor kritisabelt, at DSB havde lagt vægt på udtalelsen som en del af grundlaget for advarslen.
Efter ombudsmandens opfattelse kunne det endvidere ikke med fornøden sikkerhed lægges til grund, at lokomotivføreren ved mailen til driftsopfølgningen havde til hensigt ikke at iagttage sin rapporteringsforpligtelse. Mailen måtte derfor bedømmes (alene) ud fra DSB’s retningslinjer om bl.a. kommunikation og omgangstone på arbejdspladsen.
Ombudsmanden fandt ikke grundlag for at kritisere DSB’s vurdering af, at lokomotivføreren ved sine mails til DSB havde tilsidesat retningslinjerne om bl.a. kommunikation og omgangstone på arbejdspladsen. Han fandt det imidlertid rigtigst, at DSB genoptog sagen og fik lejlighed til at forholde sig til, om den meddelte advarsel burde opretholdes i lyset af ombudsmandens udtalelse.
(Sag nr. 20/02382)