En borger klagede til Miljø- og Fødevareklagenævnet over Kystdirektoratets afslag på dispensation til at bibeholde en pavillon. Efter naturbeskyttelsesloven skulle klagen sendes til Kystdirektoratet via en digital løsning (Klageportalen). I første omgang sendte borgeren en klage via e-Boks til Kystdirektoratet, inden klagefristen udløb. Derefter klagede han via Klageportalen, fire dage efter klagefristen udløb. Nævnet afviste at behandle klagen.
Efter ombudsmandens opfattelse måtte forarbejderne til naturbeskyttelsesloven forstås således, at en klage skal anses for rettidig, hvis den først er indgivet på en anden måde end via Klageportalen inden for fristen, og klageren derefter efter vejledning fra myndigheden retter op på fejlen efter klagefristens udløb (evt. inden for en af myndigheden fastsat frist).
Ombudsmanden anførte, at en sådan fortolkning af naturbeskyttelsesloven i øvrigt svarer til, hvad der gælder efter en række andre love om obligatoriske digitale selvbetjeningsløsninger, hvorefter klager i tilsvarende situationer anses for rettidige.
Ombudsmanden fandt derfor, at klagen skulle betragtes som indgivet rettidigt, og henstillede til Miljø- og Fødevareklagenævnet at genoptage sagen.
(Sag nr. 19/03440)