En mand ansøgte Sundhedsstyrelsen om at komme i betragtning ved tildeling af bevilling til at drive apotek. Ansøgeren var efter Sundhedsstyrelsens opfattelse ikke blandt de tre bedst egnede, og styrelsen undlod derfor at indstille ham til Sundhedsministeriet. Ansøgeren modtog ingen begrundelse i forbindelse med styrelsens indstilling eller ministeriets afgørelse af hvem der over for Dronningen skulle indstilles til at modtage den ledige bevilling.
Efter apotekerloven havde Sundhedsministeriet ikke mulighed for at indstille en ansøger som ikke var omfattet af Sundhedsstyrelsens indstilling til ministeriet. Som følge heraf var Sundhedsstyrelsens afgørelse om ikke at indstille en ansøger efter ombudsmandens opfattelse en afgørelse i forvaltningslovens forstand.
Ombudsmanden udtalte derfor at det var en fejl, at Sundhedsstyrelsens meddelelse til ansøgeren om ikke at indstille ham til Sundhedsministeriet, ikke var ledsaget af en begrundelse efter forvaltningslovens begrundelsesregler. Da ansøgeren efterfølgende havde fået en begrundelse for styrelsens beslutning, foretog ombudsmanden sig ikke mere i sagen. (J. nr. 1994-618-810).