En advokat klagede for en tamilsk asylansøger over Flygtningenævnets afslag på asyl efter udlændingelovens § 7. Advokaten klagede især over Flygtningenævnets anvendelse af visse principper og kriterier vedrørende udsendelse til bestemte områder i asylsøgerens hjemland ("internal flight areas"). Han mente at nævnets praksis var uigennemsigtig og inkonsekvent, med den følge at sammenlignelige sager blev afgjort forskelligt.
Ombudsmanden udtalte at han ikke havde tilstrækkeligt grundlag for at kritisere Flygtningenævnets praksis. Ombudsmanden mente endvidere ikke der var grundlag for at antage at Flygtningenævnets afgørelse var udtryk for usaglig forskelsbehandling.
Derimod kritiserede ombudsmanden Flygtningenævnets begrundelse for afgørelsen. Ombudsmanden bemærkede i den forbindelse at en fyldestgørende begrundelse, jf. forvaltningslovens § 24, efter omstændighederne kræver en stillingtagen til de anbringender parten har gjort gældende under sagen. (J. nr. 1995-498-641).