A klagede dels over den tid, der medgik i Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen (TOS), til besvarelse af A's henvendelser, dels over ministeriets sagsbehandling.
Ombudsmanden udtalte, at en samlet sagsbehandlingstid på 25-26 måneder var åbenbart urimelig, og at det var yderst kritisabelt, at der ikke blev foretaget ekspedition af nogen art i sagen i de første lidt mere end 15½ måned. Ombudsmanden fandt det uheldigt, at TOS senere under sagens behandling først næsten 5 måneder efter modtagelsen af en henvendelse fra A iværksatte en høringsprocedure. Ombudsmanden fandt, at TOS af egen drift burde have underrettet A om, at behandlingen af sagen trak ud, og fandt det meget kritisabelt, at TOS ikke besvarede en rykkerskrivelse fra A.
Ombudsmanden udtalte, at det var beklageligt, at en anmodning om aktindsigt først blev besvaret mere end 10 dage efter dens modtagelse, uden at A blev underrettet om grunden dertil samt om, hvornår afgørelsen kunne forventes at foreligge.
Ombudsmanden fandt, at TOS på et langt tidligere tidspunkt burde have vejledt A om rette afgørelsesmyndighed.
Ombudsmanden anmodede om underretning om TOS's overvejelser om, hvorvidt der var behov for i almindelighed i styrelsen at indskærpe almindeligt gældende sagsbehandlingsrutiner. (J. nr. 1993-479-200).