Advokat B klagede for A over sagsbehandlingen i X Statsamt, herunder sagsbehandlingstiden, i forbindelse med at statsamtet i skrivelse af 22. februar 1993 afslog hans ansøgning om fri proces til sagsanlæg mod C.
Af sagens akter fremgik det, at B i skrivelse af 7. august 1992 ansøgte X Statsamt om fri proces for A til et sagsanlæg mod C vedrørende overførsel af forældremyndigheden over C's og A's fællesbarn D. Forældremyndigheden over D var ved parternes skilsmisse blevet tillagt C.
Til støtte for ansøgningen havde B bl.a. oplyst, at C befandt sig i familiepleje og derfor i det daglige ikke opholdt sig hos moderen. B anførte endvidere, at han kunne dokumentere, at moderen i forbindelse med sit samvær med D ofte overlod ham til sig selv i meget lange perioder.
Til dokumentation for A's økonomiske forhold vedlagde B kopi af årsopgørelsen for 1990, forskudsopgørelse for 1992 og 2 lønsedler. A havde på ansøgningstidspunktet ikke modtaget en årsopgørelse for 1991.
Den 14. august 1992 gjorde S Statsamt C bekendt med A's ansøgning og indkaldte hende samtidigt til et møde den 27. august 1992 i statsamtet.
På mødet den 27. august 1992 i X Statsamt oplyste C, at D var i familiepleje efter aftale mellem hende og kommunen. Vedrørende D's kontakt til sine forældre oplyste C, at A havde samvær en gang om måneden, hun selv også en gang om måneden og i ferie(r). D blev ikke (længere) overladt til sig selv under ophold hos hende. Ifølge C klarede D sig godt i skolen og sammen med kammeraterne. C protesterede mod en overførsel af forældremyndigheden og ønskede ikke at acceptere det fremsatte tilbud om børnesagkyndig rådgivning efter myndighedslovens § 27 a.
Den 1. september 1992 sendte X Statsamt A's ansøgning om fri proces og bl.a. et notat vedrørende C's møde den 27. august 1992 til Y Statsamt med anmodning om, at der måtte blive afholdt et møde med A.
Den 10. september 1992 indkaldte Y Statsamt A til en samtale i statsamtet den 25. september 1992 "i anledning af en forældremyndighedssag".
Herefter meddelte B i skrivelse af 18. september 1992 Y Statsamt, at han gik ud fra, at indkaldelsen havde sammenhæng med ansøgningen om fri proces, som han havde indgivet for A. B undrede sig over, at han ikke var blevet adviseret om mødet, hvori han ønskede at deltage.
Den 25. september 1992 sendte Y Statsamt til B "efter aftale" kopi af nogle sagsakter, herunder notat om C's møde i X Statsamt den 27. august 1992. Statsamtet anmodede om hans kommentarer til det fremførte og bad ham oplyse, om han ønskede at blive indkaldt til et møde i statsamtet vedrørende sagen.
Den 30. september 1992 meddelte B Y Statsamt, at A "i det hele kan henholde sig til undertegnedes (advokatens) skrivelse til X Statsamt af den 7. august d.å."
Herefter sendte Y Statsamt sagen tilbage til X Statsamt den 9. oktober 1992.
Den 14. oktober 1992 anmodede X Statsamt A om at uddybe de oplysninger, der var anført i ansøgningen om fri proces, og at fremkomme med nærmere kommentarer til nogle af de oplysninger om D, som moderen var fremkommet med under mødet den 27. august 1992. Statsamtet fremsatte samtidig tilbud til A om børnesagkyndig rådgivning efter bestemmelsen i myndighedslovens § 27 a.
Statsamtets skrivelse besvarede B den 30. oktober 1992. B oplyste, at D var og meget længe havde været psykisk belastet og i større grad end sædvanligt havde behov for fred, ro og stabile forhold. B oplyste endvidere bl.a., at D's utryghed i forhold til både moderen og plejeforældrene var åbenbar. A havde dog ikke umiddelbart til hensigt at bringe plejeforholdet til ophør, såfremt forældremyndigheden ville blive overført til ham, da han ønskede at få et bedre overblik over D's tilstand og selv at få en mere permanent bolig. Det var A's opfattelse, at D i perioder havde befundet sig meget dårligt i forhold til skole og kammerater, men at D nu havde det rimeligt i forhold til disse. A afslog det fremsatte tilbud om børnesagkyndig rådgivning.
Den 11. november 1992 sendte X Statsamt til K Kommune kopi af ansøgningen om fri proces, kopi af mødenotatet for den 27. august 1992 og kopi af B's skrivelse af 30. oktober 1992. Statsamtet anmodede kommunen om en udtalelse og om oplysning om, hvorledes D "trives" i dag i forhold til plejefamilien, skolen, moderen og A. Statsamtet rejste endvidere det spørgsmål, om en ændring af forældremyndigheden efter kommunens opfattelse ville ændre D's "hverdag".
Den 16. december 1992 erindrede X Statsamt K Kommune om sagen.
B erindrede X Statsamt om sagen i skrivelse af 22. december 1992.
I besvarelse heraf meddelte X Statsamt B i skrivelse af 4. januar 1993, at statsamtet den 11. november 1992 havde anmodet K Kommune om en udtalelse, og at statsamtet over for kommunen havde erindret om sagen den 16. december 1992.
K Kommune afgav en udtalelse i sagen den 7. januar 1993. Kommunen oplyste heri bl.a., at D var faldet godt til i plejefamilien og fungerede godt i skolen. Kontakten til og samarbejdet med moderen fungerede godt igen efter en kortere ustabil periode i sommeren 1992. Moderen besøgte D i plejefamilien og havde jævnlig telefonkontakt med ham. Kontakten til faderen var også god og stabil til gavn for D. Efter forvaltningens opfattelse vil en hjemgivelse af D - hvad enten det var til A eller moderen - få uheldige konsekvenser for hans udvikling, da han stadig havde behov for stabile rammer. Kommunen afsluttede med at oplyse, at "(D) må opholde sig et sted, hvor der er accept af, at han holder af både sin far og mor, og hvor der er ressourcer til at støtte ham, når han følelsesmæssigt bliver bragt ud af balance".
Den 18. januar 1993 blev B telefonisk orienteret om indholdet af kommunens udtalelse. B anmodede om en kopi heraf.
En kopi af kommunens skrivelse af 7. januar 1993 blev fremsendt til B den 20. januar 1993 med anmodning om B's udtalelse dertil.
I skrivelse af 21. januar 1993 til X Statsamt bemærkede B, at han fandt det ganske utilstedeligt, at statsamtet havde anmodet K Kommune om en udtalelse, "hvori man tager stilling til spørgsmålet om ændring af forældremyndigheden."
B anmodede samtidig om en kopi af statsamtets skrivelse af 11. november 1992 og en detaljeret udtalelse om, hvorpå sagsbehandlingen havde beroet i perioden fra den 11. november 1992 til den 21. januar 1993. B anmodede endvidere om, at statsamtet på det foreliggende grundlag tog stilling til hans ansøgning om fri proces uden yderligere udsættelse af sagen.
En medarbejder i X Statsamt rettede herefter telefonisk kontakt til B den 26. januar 1993. Det fremgår af et notat vedrørende denne samtale, at "Statsamtet anser sig i denne forbindelse ikke ubeføjet til at bede kommunen, som har det praktiske arbejde og udgifterne ved barnets forsørgelse, om en udtalelse". For så vidt angår sagsbehandlingen i perioden fra den 11. november 1992 til den 21. januar 1993 henviste statsamtet til de oplysninger, som statsamtet havde anført i skrivelsen af 4. januar 1993 til B.
Under telefonsamtalen anmodede X Statsamt B om at indsende A's årsopgørelse for 1991 samt for eventuel samlever/ægtefælle og oplysning om, hvor mange børn under 18 år A forsørgede i hjemmet.
Den 2. februar 1993 fremsendte B A's årsopgørelse for 1991. B oplyste, at A boede alene og ikke forsørgede hjemmeboende børn. Samtidigt erindrede han statsamtet om fremsendelse af en kopi af statsamtets skrivelse af 11. november 1992 til K Kommune.
I skrivelser af 10. og 17. februar 1993 til X Statsamt erindrede B på ny om fremsendelse af skrivelsen af 11. november 1992.
X Statsamt afslog ansøgningen om fri proces i skrivelsen af 22. februar 1993 og begrundede afgørelsen med A's økonomiske forhold. Ved afgørelsen lagde statsamtet vægt på, at A's personlige indkomst ifølge årsopgørelsen for 1991 var kr. 190.333 og kapitalindkomsten negativ. Statsamtet vejledte B om, at afgørelsen kunne påklages til Civilretsdirektoratet.
Med afgørelsen modtog B samtidigt en kopi af statsamtets skrivelse af 11. november 1992 til K Kommune.
Om retten til at indhente en erklæring fra kommunen oplyste statsamtet, "at det på tidspunktet for erklæringens indhentelse troede, at De fortsat opfyldte de økonomiske betingelse(r) for at få meddelt fri proces, hvorfor der skulle træffes en materiel afgørelse i sagen. Da det under hele sagsforløbet ikke har været muligt at afholde et personligt møde med Dem og da De og Deres tidligere ægtefælles synspunkter ikke var samstemmende ønskede statsamtet en sådan udtalelse fra kommunen. Statsamtet anser sig i en sag som denne fortsat beføjet til at indhente en sådan erklæring efter forvaltningslovens regler."
Den 26. februar 1993 indbragte B afgørelsen for Civilretsdirektoratet. B klagede i den forbindelse over sagsbehandlingstiden i X Statsamt og det forhold, at statsamtet havde anmodet K Kommune om en udtalelse. Efter B's opfattelse havde statsamtet "på helt utilstedelig måde foregrebet den bevisførelse, som må forventes at ville skulle finde sted under en eventuel kommende retssag, hvorved man har afskåret min klient og sagens anden part fra de retssikkerhedsgarantier, som en egentlig domstolsbehandling tilsikrer." B fandt endvidere, at statsamtets indhentelse af en sådan udtalelse havde været en unødvendig foranstaltning, da statsamtet havde meddelt afslag på ansøgningen om fri proces på grundlag af A's økonomiske forhold.
Ved ankesagens fremsendelse den 4. marts 1993 til Civilretsdirektoratet henholdt X Statsamt sig til den trufne afgørelse.
Den 9. marts 1993 modtog B fra Civilretsdirektoratet telefonisk underretning om, at direktoratet ville anmode X Statsamt om en udtalelse.
Den 15. marts 1993 anmodede Civilretsdirektoratet X Statsamt om en udtalelse vedrørende sagsbehandlingsklagen.
Den 30. april 1993 erindrede B Civilretsdirektoratet om sagen.
I den anledning rykkede Civilretsdirektoratet i skrivelse af 10. maj 1993 X Statsamt for en snarlig besvarelse af direktoratets skrivelse af 15. marts 1993. B modtog en kopi af direktoratets skrivelse til X Statsamt.
Den 26. maj 1993 anmodede B Civilretsdirektoratet om en kopi af det svar, som han formodede, der nu måtte foreligge fra X Statsamt.
Den 2. juni 1993 meddelte Civilretsdirektoratet B telefonisk, at X Statsamt havde oplyst, at statsamtet "arbejder på højtryk på at få besvaret" direktoratets skrivelse.
Den 2. juni 1993 fremsendte X Statsamt den udbedte udtalelse og en datoliste over sagsforløbet til Civilretsdirektoratet.
Med Civilretsdirektoratets skrivelse af 8. juni 1993 modtog B en kopi af statsamtets udtalelse af 2. juni 1993 med anmodning om hans eventuelle bemærkninger dertil.
I skrivelse af 9. juni 1993 fastholdt B sin kritik af sagsbehandlingstiden. Han understregede på ny, "at det ikke tilkommer et statsamt i forbindelse med behandlingen af en fri proces-ansøgning at indhente præjudicerende udtalelser hos mulige vidner m.v." B klagede endvidere over det forhold, at X Statsamt havde været lang tid om at besvare Civilretsdirektoratets skrivelse af 15. marts 1993.
Den 22. juni 1993 anførte B i en skrivelse til Civilretsdirektoratet, at han fremsendte A's årsopgørelse for 1992.
Da årsopgørelsen ikke var vedlagt, ringede Civilretsdirektoratet til B den 25. juni 1993 og gjorde ham bekendt hermed. Han blev samtidig vejledt om, at sagen ville blive sendt tilbage til statsamtet med henblik på en realitetsafgørelse, såfremt der var tale om væsentligt forandrede økonomiske forhold.
Den samme dag fremsendte B A's årsopgørelse for 1992 til Civilretsdirektoratet.
Civilretsdirektoratet anmodede B telefonisk den 2. juli 1993 om at indsende lønsedler for A for de seneste 3 måneder.
Den 19. juli 1993 indsendte B A's lønsedler for ugerne
13, 14 og 15 i 1993. Han vedlagde endvidere en kontanthjælpsberegning med virkning fra den 1. maj 1993.
Den 21. juli 1993 oplyste B telefonisk over for Civilretsdirektoratet, at A nu alene modtog kontanthjælp. B blev da vejledt om, at sagen skulle sendes tilbage til X Statsamt med henblik på en realitetsvurdering.
I skrivelse af 5. august 1993 meddelte Civilretsdirektoratet B, at direktoratet den samme dag havde sendt sagen til X Statsamt med anmodning om at tage sagen op til fornyet overvejelse, da A efter direktoratets mening nu opfyldte de økonomiske betingelser for at få fri proces.
Civilretsdirektoratet traf samtidig afgørelse i anledning af B's klage over sagsbehandlingen, herunder sagsbehandlingstiden. I afgørelsen redegjorde direktoratet for sagens kronologiske forløb og anførte bl.a. følgende:
"Civilretsdirektoratet har på denne baggrund ikke fundet grundlag for kritik af statsamtets sagsbehandlingstid.
De har endvidere klaget over, at statsamtet først mere end 2½ måned efter fremsendelsen af Civilretsdirektoratets anmodning om en udtalelse af 15. marts 1993 besvarede denne henvendelse.
Statsamtet har ved skrivelse af 2. juni 1993 beklaget det forsinkede svar.
Civilretsdirektoratet finder herefter ikke grundlag for at foretage yderligere vedrørende dette spørgsmål.
De har tillige klaget over, at statsamtet har forespurgt (K) Kommune, hvorledes (D) trives. Baggrunden herfor var et ønske om at få oplyst, hvorledes (D) trivedes i forhold til bl.a. (A).
Civilretsdirektoratet finder på dette punkt anledning til at bemærke, at man finder det rettest, om statsamtet havde anmodet (A) om dennes samtykke, før end udtalelsen fra (K) Kommune blev indhentet, jf. forvaltningslovens § 29.
Civilretsdirektoratet skal dog samtidig bemærke, at den indhentede udtalelse ikke er lagt til grund ved statsamtets afgørelse af 22. februar 1993, hvorved der blev meddelt afslag som følge af, at (A) ikke opfyldte de økonomiske betingelser for at opnå fri proces.
...
Civilretsdirektoratet skal beklage den sene besvarelse."
Den 13. august 1993 meddelte X Statsamt A fri proces til sagsanlæg mod C vedrørende overførsel af forældremyndigheden over D.
...
I en skrivelse til B udtalte jeg følgende:
"1. Sagsbehandlingstiden i (S) Statsamt indtil den 22. februar 1993.
Fra den 10. august 1992, da (X) Statsamt modtog Deres ansøgning om fri proces for Deres klient, til den 22. februar 1993, da statsamtet traf afgørelse i sagen, forløb næsten 6½ måned. En samlet sagsbehandlingstid af en sådan længde kan synes urimelig for en borger. Spørgsmålet om, hvorvidt en sådan sagsbehandlingstid kan kritiseres, afhænger dog af en nærmere vurdering af de enkelte sagsbehandlingsskridt, der er foretaget i sagen, og tiden, der er medgået dertil.
Med Deres ansøgning om fri proces indsendte De årsopgørelse for 1990, hvoraf fremgår en personlig indkomst på kr. 197.745 og en negativ kapitalindkomst på kr. 1.937, samt forskudsopgørelsen for 1992, hvoraf fremgår en personlig indkomst på kr. 140.000. De vedlagde endvidere 2 lønsedler. Det fremgår af den ene, at årets skattepligtige beløb efter udbetaling af den løn, der var til disposition den 24. april 1992, var kr. 14.989,82.
På tidspunktet for Deres ansøgning fandt bekendtgørelse nr. 960 af 27. december 1991 om fri proces anvendelse. Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 3, kan fri proces meddeles, hvis ansøgerens indtægtsgrundlag opgjort efter stk. 1 er kr. 168.000 eller mindre.
Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 2, anvendes indtægtsgrundlaget med virkning for det andet kalenderår efter indkomstårets udløb. Ansøgeren skal efter bekendtgørelsens § 9 vedlægge sin ansøgning årsopgørelsen for 1990.
Afviger ansøgerens aktuelle indkomstforhold ifølge de foreliggende oplysninger væsentligt fra det, der er lagt til grund ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget efter bekendtgørelsens § 2, stk. 1, lægges de tilsvarende aktuelle indkomstforhold til grund, jf. bekendtgørelsens § 3.
(X) Statsamt har i afgørelsen af 22. februar 1993 meddelt Dem, at statsamtet på tidspunktet, da det indhentede en udtalelse fra (K) Kommune, vurderede, at Deres klient "fortsat" opfyldte de økonomiske betingelser for at få fri proces. På baggrund af denne oplysning lægger jeg til grund, at det var statsamtets opfattelse, da statsamtet modtog Deres ansøgning og bilagene vedrørende Deres klients økonomiske forhold, at Deres klient opfyldte de økonomiske betingelser.
Jeg har ikke grundlag for at kritisere, at statsamtet kunne have en sådan opfattelse. Som følge heraf kan jeg heller ikke kritisere, at statsamtet påbegyndte en realitetsbehandling af sagen med indkaldelse af (C) til et møde og fremsendelse af sagen til (X) Statsamt med henblik på afholdelse af et møde med Dem.
Heller ikke ud fra en anden synsvinkel har jeg grundlag for at kritisere disse indledende sagsbehandlingsskridt fra (X) Statsamts side og dermed den dertil medgåede tid.
Ved statsamtets modtagelse af ansøgninger om fri proces er det berettiget, at statsamtet undersøger, hvorvidt der foreligger en tvist, hvortil der eventuelt kan bevilges fri proces.
Den tid og de sagsbehandlingsskridt, som (X) Statsamt har anvendt og foretaget i perioden fra modtagelsen af Deres ansøgning om fri proces den 10. august 1992 til modtagelsen af sagen fra (Y) Statsamt den 12. oktober 1992, kan jeg således ikke kritisere.
Umiddelbart efter at sagen er modtaget fra (Y) Statsamt, anmoder (X) Statsamt Dem den 14. oktober 1992 om yderligere oplysninger. Dette sagsbehandlingsskridt giver mig ikke anledning til bemærkninger.
Fra den 14. oktober 1992 til den 2. november 1992, da statsamtet modtog Deres yderligere oplysninger, har sagen ikke beroet på statsamtet.
På baggrund af de oplysninger om (D's) forhold, som (X) Statsamt modtog fra Dem den 2. november 1992, kan jeg ikke kritisere, at statsamtet til brug for sin behandling af Deres ansøgning ønskede sagen oplyst fra (K) Kommune.
Jeg bemærker herved, at statsamtet ved behandling af ansøgninger om fri proces efter bestemmelsen i retsplejelovens § 330 netop skal vurdere, hvorvidt en ansøger skønnes at have rimelig grund til at føre proces.
En vurdering heraf skal ske på baggrund af bestemmelsen i myndighedslovens § 17. Efter denne bestemmelse kan retten - hvis forældremyndigheden ved aftale eller dom er tillagt en af forældrene alene - overføre forældremyndigheden fra denne forælder til den anden, hvis det er påkrævet under hensyn til, hvad der er bedst for barnet, navnlig på grund af væsentligt forandrede forhold.
Et andet spørgsmål er, hvorvidt (X) Statsamt på lovmæssigt grundlag skulle være afskåret fra at indhente en udtalelse fra (K) Kommune.
Herom har (X) Statsamt i afgørelsen af 22. februar 1993 udtalt, at statsamtet anså sig beføjet til at indhente en sådan udtalelse efter forvaltningslovens regler.
Vedrørende dette spørgsmål udtalte Civilretsdirektoratet i afgørelsen af 5. august 1993 følgende:
"De har tillige klaget over, at statsamtet har forespurgt (K) Kommune, hvorledes (D) trives. Baggrunden herfor var et ønske om at få oplyst, hvorledes (D) trivedes i forhold til bl.a. (A).
Civilretsdirektoratet finder på dette punkt anledning til at bemærke, at man finder det rettest, om statsamtet havde anmodet (A) om dennes samtykke, før end udtalelsen fra (K) Kommune blev indhentet, jf. forvaltningslovens § 29."
Efter bestemmelsen i forvaltningslovens § 29 må oplysninger om ansøgerens rent private forhold ikke indhentes fra andre dele af forvaltningen eller fra en anden forvaltningsmyndighed. Bestemmelsen vedrører ansøgningssager og angår alene indhentning af oplysninger om ansøgerens rent private forhold.
Den del af statsamtets anmodning af 11. november 1992 til (K) Kommune, der ikke vedrører indhentelse af oplysninger om Deres klients rent private forhold, kræver ikke et samtykke fra Deres klient. Som eksempel kan nævnes statsamtets anmodning om en udtalelse om, hvorledes (D) trivedes i forhold til plejefamilien, skolen og moderen. (Jeg har ikke anledning til at undersøge, hvorvidt andre regler skulle afskære statsamtet fra at anmode om en udtalelse om disse forhold. Jeg henviser herved til, at moderen på mødet den 27. august 1992 i statsamtet i øvrigt henviste til sin sagsbehandler i kommunen. Dette må opfattes som et samtykke fra moderen til, at statsamtet rettede henvendelse til kommunen.)
Jeg er enig med Civilretsdirektoratet i, at (X) Statsamt burde have indhentet Deres klients samtykke, før statsamtet indhentede en udtalelse fra kommunen vedrørende Deres klients rent private forhold. Civilretsdirektoratet har påtalt dette forhold over for (X) Statsamt. Jeg foretager derfor ikke videre over for (X) Statsamt vedrørende dette forhold.
Civilretsdirektoratet synes imidlertid på grund af formuleringen af afgørelsen vedrørende dette spørgsmål at have lagt en videre anvendelse af forvaltningslovens § 29 til grund. Dette finder jeg beklageligt. Herefter finder jeg det tillige beklageligt, at Civilretsdirektoratet har meddelt (X) Statsamt en mere omfattende kritik, end berettiget er.
Jeg har samtidig hermed gjort Civilretsdirektoratet bekendt med min opfattelse.
Sammenfattende skal jeg herefter udtale, at jeg ikke kan kritisere (X) Statsamt for den 11. november 1992 at have anmodet (K) Kommune om en udtalelse vedrørende andre forhold end Deres klients rent private forhold.
I perioden fra den 11. november 1992 til den 13. januar 1993, da statsamtet modtog kommunens udtalelse, beroede sagen ikke på statsamtet. I denne periode erindrede statsamtet kommunen om sagen den 16. december 1992. Jeg har herefter ikke grundlag for at kritisere (X) Statsamt for den således medgåede tid.
Udtalelsen fra (K) Kommune blev fremsendt til Dem den 20. januar 1993, og statsamtet modtog Deres bemærkninger hertil den 22. januar 1993.
Den 26. januar 1993 drøftede De telefonisk sagen med statsamtet. Under denne samtale blev De anmodet om at indsende andre oplysninger om Deres klients økonomiske forhold end de allerede indsendte. De blev således anmodet om at indsende Deres klients årsopgørelse for 1991 og oplysning om, hvor mange børn Deres klient forsørger i hjemmet.
Denne anmodning skal ses på baggrund af, at bekendtgørelse nr. 960 af 27. december 1991 om fri proces var blevet ophævet ved bekendtgørelse nr. 1103 af 14. december 1992 om fri proces. Sidstnævnte bekendtgørelse trådte i kraft den 1. januar 1993 og finder anvendelse på ansøgninger, der behandles den 1. januar 1993 eller senere, medmindre den retssag, hvortil der ansøges om fri proces, er afsluttet før denne dato, jf. bekendtgørelsens § 10.
Efter bestemmelsen i § 2, stk. 4, i bekendtgørelsen fra 1992 kan fri proces meddeles, hvis ansøgerens indtægtsgrundlag (som opgjort efter bestemmelsens stk. 1) er kr. 174.000 eller mindre.
Det kan herefter ikke give mig anledning til bemærkninger, at (X) Statsamt anmodede Dem om at indsende disse oplysninger.
Statsamtet burde nok have fremsat denne anmodning allerede den 4. eller 18. januar 1993, da statsamtet var i henholdsvis skriftlig og telefonisk kontakt med Dem. Jeg har imidlertid ikke fundet fuldt tilstrækkeligt grundlag for at kritisere (X) Statsamt for, at anmodningen først blev fremsat under telefonsamtalen den 26. januar 1993.
(X) Statsamt modtog A's årsopgørelse for 1991 den 3. februar 1993 og traf afgørelse i sagen den 22. februar 1993. Den tid, der medgik hertil, giver mig ikke anledning til bemærkninger.
Sammenfattende skal jeg herefter udtale, at jeg ikke kan kritisere den tid, der medgik i (X) Statsamt til behandling af Deres ansøgning om fri proces for Deres klient.
Jeg kan derfor heller ikke kritisere Civilretsdirektoratets afgørelse vedrørende sagsbehandlingstiden i (X) Statsamt, indtil statsamtet traf afgørelsen af 22. februar 1993.
2. Sagsbehandlingstiden i (X) Statsamt under ankesagsbehandlingen.
(X) Statsamt modtog den 16. marts 1993 Civilretsdirektoratets anmodning om en udtalelse vedrørende sagsbehandlingsklagen.
Den 10. maj 1993 rykkede Civilretsdirektoratet (X) Statsamt for en "snarlig besvarelse" af skrivelsen.
(X) Statsamt besvarede anmodningen den 2. juni 1993 og således først efter ca. 2½ måned. Statsamtet beklagede over for Civilretsdirektoratet det forsinkede svar.
I afgørelsen af 5. august 1993 oplyste Civilretsdirektoratet, at (X) Statsamt havde beklaget dette forhold. Direktoratet fandt herefter ikke grundlag for at foretage yderligere vedrørende dette spørgsmål.
Jeg kan ikke kritisere Civilretsdirektoratets afgørelse om ikke at foretage yderligere vedrørende spørgsmålet.
3. Andre spørgsmål.
Efter en gennemgang af sagens akter har jeg konstateret, at Civilretsdirektoratet ikke har påtalt to forhold over for (X) Statsamt.
Det ene vedrører statsamtets anmodning den 26. januar 1993 om indsendelse af oplysninger om de økonomiske forhold for en eventuel samlever eller ægtefælle til Deres klient.
Bestemmelsen i § 2, stk. 3, 2. pkt., i bekendtgørelsen om fri proces har følgende ordlyd:
"Lever ansøgeren i ægteskab eller i et andet samlivsforhold, kan fri proces meddeles, hvis summen af ægtefællernes eller de samlevendes indtægtsgrundlag er 213.000 kr. eller mindre."
Efter bestemmelsens stk. 5, finder stk. 3, 2. pkt., ikke anvendelse i sager, der er omfattet af retsplejelovens kapitel 42 (Sager om ægteskab eller forældremyndighed).
(X) Statsamt har ved at anmode Dem om at indsende oplysninger om Deres klients eventuelle samlevers/ægtefælles økonomiske forhold tilkendegivet en fejlagtig retsopfattelse, som Civilretsdirektoratet som tilsynsmyndighed burde have påtalt. Jeg finder det beklageligt, at Civilretsdirektoratet ikke har reageret over for (X) Statsamt vedrørende dette spørgsmål.
Den 21. januar 1993 anmodede De (X) Statsamt om kopi af statsamtets skrivelse af 11. november 1992 til (K) Kommune. Kopien af skrivelsen modtog De sammen med statsamtets afgørelse af 22. februar 1993.
(X) Statsamt har herefter ikke forholdt sig i overensstemmelse med bestemmelsen i forvaltningslovens § 16, stk. 2, hvorefter en begæring om aktindsigt skal besvares inden 10 dage efter begæringens modtagelse.
Forholdet er ikke påtalt af Civilretsdirektoratet. Dette finder jeg ligeledes beklageligt.
..."