A, der var distriktschef ved Arbejdsformidlingen i Københavnsområdet, klagede sammen med tre andre distriktschefer B, C og D over en ændring af strukturen for Københavns AF-region. Ændringen betød nedlæggelse af 8 distriktskontorer og ændring af distriktschefernes stilingsindhold.
Af sagen fremgik det, at der i maj 1982 blev opslået 8 nyoprettede stillinger som distriktschef for distriktskontorer i arbejdsformidlingen i Københavnsområdet. Det enkelte kontor beskæftigede 30-50 medarbejdere, og distriktschefen havde direkte ansvar over for arbejdsformidlingschefen. Stillingerne var klassificeret i lønramme 29. Af stillingsopslaget fremgik, at distriktschefernes opgaver var, at
-lede arbejdsformidlingen og erhvervsvejledningen i området, såvel generelt som specielt for særlige grupper på arbejdsmarkedet,
-varetage kontakt- og koordineringsvirksomhed med det formål at etablere et samvirke med og mellem arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, statslige, kommunale og amtskommunale instanser, virksomheder og enkeltpersoner iøvrigt i kontorets område,
-koordinere samarbejdet mellem personalegrupperne og mellem de enkelte medarbejdere, og
-forestå det daglige administrative arbejde, der ikke blev varetaget centralt.
De centrale opgaver, der blev varetaget af hovedkontoret, var bl.a. godkendelse af uddannelsesaftaler, tilsyn med arbejdsløshedskasser, administration af mobilitetsfremmende ydelser, personaleadministration, budgettering og regnskab samt arbejdsmarkedsstatistikker og analyser.
Af B's ansættelsesbrev, hvilket var enslydende med A's og de øvrige klageres ansættelsesbreve, fremgik, at Arbejdsdirektoratet (nu Arbejdsmarkedsstyrelsen) ansatte B "som tjenestemand....ved den offentlige arbejdsformidling i en stilling som distriktschef, der for tiden" var henført til lønramme 29. Ansættelse fandt sted "inden for den offentlige arbejdsformidling indtil videre ved arbejdsformidlingskontoret i København med tjeneste ved et af afdelingskontorerne i området". Der blev taget forbehold for eventuelle ændringer med hensyn til arbejdsformidlingskontorets geografiske og saglige område.
Der blev ikke udarbejdet en egentlig stillingsbeskrivelse.
I forbindelse med en lovændring om regionalisering af ledelsesstrukturen inden for arbejdsformidlingen i 1987 fik distriktscheferne indstillingsret til regionschefen med hensyn til ansættelse af personale i eget funktionsområde. (Lov nr. 366 af 10. juni 1987 om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. § 7, stk. 1.)
I 1988 blev stillingerne som distriktschef omklassificeret til lønramme 32.
Af et stillingsopslag fra primo 1990 fremgik bl.a., at det "er distriktschefens opgave at lede arbejdsformidlingen og erhvervsvejledningen i området, såvel generelt som specielt for særlige grupper på arbejdsmarkedet, at koordinere samarbejdet mellem personalegrupperne og mellem de enkelte medarbejdere og at forestå det daglige administrative arbejde, der ikke varetages centralt".
I marts 1990 udarbejdedes en ny strukturplan for arbejdsformidlingen i Københavnsområdet. Ifølge planen var der direkte under regionschefen foruden en regionssouschef og en nævnssekretariatsleder 8 distriktschefer. Hovedlinierne blev beskrevet således:
"...
Regionschefen har som hidtil det overordnede administrative ansvar for hele regionens arbejdsformidlingssystem.
I tilknytning til regionschefen er oprettet et mindre sekretariat. Økonomi- og budgetafdelingen hører direkte under regionschefen.
Regionssouschefen har det overordnede ansvar for 1., 2. og 3. afdeling, der er etableret med hver en ansvarlig leder.
Med det formål at få et så bredt fagligt beslutningsgrundlag som muligt, hvor en fælles regional holdning/praksis er ønskelig, er der i tilknytning til de enkelte afdelinger etableret en regionalgruppe.
Regionschefen beslutter i samråd med regionssouschefen, sekretariatslederen og distriktscheferne, hvilke opgaver der skal delegeres til regionalgrupperne.
Afdelingslederen er formand for regionalgruppen, der foruden formanden består af 8 personer fra distriktskontorerne. Distriktschefen udpeger som udgangspunkt en fra kontorets ledelse som repræsentant til regionalgruppen.
I tilknytning til de regionale grupper kan der nedsættes undergrupper til løsning af særlige opgaver. Distriktschefen udpeger repræsentanter til de regionale undergrupper ifølge principper, som løbende drøftes i LSU.
Sekretariatslederen varetager ledelsen af nævnssekretariatet.
Distriktscheferne varetager den daglige ledelse af AF-kontorerne.
..."
Af skrivelse af 20. august 1990 fra Arbejdsmarkedsstyrelsen (AMS) til Arbejdsministeriet fremgik, at Arbejdsmarkedsnævnet i Københavnsområdet i juni 1990 indstillede til AMS, at strukturen for Københavns AF-region blev ændret således, at de 8 distriktskontorer blev nedlagt, og at der i stedet oprettedes 4 vejledningscentre. Derudover planlagdes etableret et kontor for virksomhedsservice og ca. 10 lokale serviceenheder i regionen. Herved ville kontorerne blive specialiseret i stedet for, at alle kontorer stort set varetog alle funktioner.
Af "Informationsnyt vedr. strukturændringen pr. 1. april 1991" fra 22. august 1990 fremgik det, at der var nedsat 3 hovedarbejdsgrupper, herunder en arbejdsgruppe vedrørende vejledningscentre, hvoraf bl.a. A, C og D var medlemmer. Arbejdsgruppen skulle bl.a. stille forslag til den mere præcise opgavefordeling mellem den centrale forvaltning og vejledningscentrene samt til den fremtidige organisation og interne opgavefordeling på vejledningscentrene. Herudover var der "på baggrund af samtaler med samtlige ledere" udarbejdet en organisationsplan med ledernavne, hvor A, C og D var placeret i vejledningscentrene X, Y og Z.
I skrivelse af 2. oktober 1990 til Arbejdsformidlingskontorernes tjenestemandsforening (AFT) protesterede A over, at denne organisationsplan var blevet udsendt, uden at de pågældende tjenestemænd havde fået et skriftligt tilbud om en anden passende stilling, herunder en stillingsbeskrivelse fra den ansættende myndighed, d.v.s. AMS. A gjorde desuden gældende, at der var lagt op til en kraftig centralisering, degradering og devaluering af distriktschefernes selvstændige ansvar og kompetence.
AFT bad herefter i skrivelse af 9. oktober 1990 AMS om at gå ind i sagen.
Som svar på AMS' høringsskrivelse udtalte regionschefen for Københavnsområdet i skrivelse af 5. november 1990 bl.a. følgende:
"...
Til illustration af min forundring skal det nævnes, at jeg i forbindelse med den igangværende strukturændring har haft en personlig samtale med i alt 26 ledere om placering i den fremtidige struktur. Samtalen havde til formål i så vid udstrækning som mulig at efterkomme ledernes ønsker om placering i den nye struktur. Bortset fra ét tilfælde lykkedes det at nå frem til enighed om den enkeltes fremtidige placering.
Det skal bemærkes, at distriktscheferne har været repræsenteret i de af KRSU nedsatte arbejdsgrupper, hvis opgave har været at fastlægge/afgrænse opgaverne i organisationens fremtidige 3 hovedområder. De pågældende distriktschefer har herved haft lejlighed til at påvirke det fremtidige stillingsindhold.
...
Det skal bemærkes, at det er korrekt, at der ved den kommende strukturændring radikalt ændres ved distriktskontor-strukturen, idet distriktskontorerne rent faktisk nedlægges.
Denne ændring skal ses på baggrund af den udvikling, der er sket siden etableringen af den nuværende ledelsesstruktur, der blev fastlagt i 1982.
På daværende tidspunkt fandtes det naturligt at opbygge et decentralt system af hensyn til de ikke så få samarbejdsrelationer, der var med kommunerne bl.a. omkring Lov 877-midlerne.
Endvidere var den daværende struktur baseret på en medarbejderstab på ca. 500.
Udviklingen har siden drejet sig bort fra det kommunalt orienterede system, og AF er blevet pålagt flere regionaliserede opgaver som bl.a. UTB-administrationen.
Perioden fra 1987 har været præget af en række lovgivningsmæssige ændringer, der stort set alle er en følge af regeringens afbureaukratiseringsplan.
De lovgivningsmæssige ændringer, der omfatter Lov om kommunal beskæftigelsesindsats, Lov om ændring af lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (kommunal arbejdsformidling) og Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, er alle karakteriseret ved at være opgaver, der bortfalder fra AF fra 1991 og fremover varetages af henholdsvis kommunerne og erhvervsskolerne. Hertil kommer kontrolfremmødets bortfald pr. 1/12 1990.
Denne udvikling gør det naturligt at ændre AF's struktur, således at denne tilpasses de opgaver, der fremover skal varetages af AF.
Endvidere har de udmeldte budgetrammer for de kommende år bevirket, at der nødvendigvis måtte foretages nogle radikale ændringer, der kunne nedbringe driftsudgifterne for derved at overholde de udmeldte budgetrammer.
Dernæst skal bemærkes, at den fremtidige struktur ikke længere er baseret på en medarbejderstab på 500, men med den udmeldte lønsum for 1991 må denne nødvendigvis reduceres til 314 medarbejdere.
Det skal endvidere bemærkes, at LAN ved skrivelse af 30. august 1990 vedr. planudmelding for 1991 gør opmærksom på, at det på baggrund af bevillingssituationen i 1991 er nødvendigt at overveje mulighederne for opgaveomlægning og rationaliseringer for at opnå ressourcebesparelser. Der peges i den forbindelse bl.a. på rationalisering af kontorstrukturen - herunder nedlæggelse af kontorer.
Som det fremgår af ovenstående har udviklingen medført, at det er absolut nødvendigt for AF-København at ændre organisationen for dels at kunne varetage de opgaver, som fremover er pålagt AF at udføre og dels for at kunne overholde de udmeldte budgetrammer.
En henvisning til vedtagelsen af regionalisering af ledelsesstrukturen i 1987 forekommer på baggrund af den ovenfor nævnte udvikling derfor ganske irrelevant.
For så vidt angår de 5 distriktschefers fremtidige stillingsindhold skal det understreges, at de pågældende fortsat skal bestride nogle meget ansvarsfulde lederstillinger. Stillingerne anses endvidere for at være passende - set i forhold til de nuværende stillinger, idet de pågældende distriktschefer i den kommende struktur alle vil få en lederfunktion med ansvar for gennemsnitlig 25 medarbejdere. Endvidere vil de pågældende lederes nærmeste medarbejder være placeret i lønramme 27.
Det skal dog i denne forbindelse bemærkes, at det fremtidige stillingsindhold i sagens natur medfører en ændring af samtlige medarbejderes stillingsindhold, i og med der fratages AF en række opgavefunktioner. Distriktscheferne vil inden for ca. 1 måned få forelagt det endelige udkast til stillingsbeskrivelse af deres nye funktion.
For så vidt angår stillingsbetegnelsen er det indlysende, at stillingsbetegnelsen distriktschef ikke længere er anvendelig, eftersom distriktskontorerne nedlægges. Der er på nuværende tidspunkt ikke truffet beslutning om stillingsbetegnelserne i den fremtidige struktur, hvorfor jeg vil vende tilbage hertil, når nærmere beslutning herom er truffet."
AMS svarede herefter i skrivelse af 16. november 1990 AFT, at styrelsen under henvisning til det af regionschefen anførte fandt, at strukturændringen ikke ville medføre en så væsentlig ændring af stillingernes indhold, at det fremtidige arbejdsområde ikke længere kunne anses for passende.
I skrivelse af 14. december 1990 til AFT kommenterede A regionschefens og AMS' skrivelser. Han anførte bl.a. følgende:
"...
Med hensyn til regionschefens samtaler med lederne skal vi bemærke, at før disse samtalers afholdelse har distriktschefgruppen ikke været inddraget i drøftelser om ændring af strukturen i AF-København.
...
For at imødegå enhver tvivl om vores inddragelse i strukturændringerne, skal vi som medlemmer af distriktschefgruppen og dermed medlemmer af regionsledelsen i AF-København meddele, at vi ikke har været inddraget i drøftelserne om strukturen og således haft indflydelse på udformningen og indholdet af den indstilling om nedlæggelse af vores stillinger som blev fremlagt i Arbejdsmarkedsnævnet medio juni 1990.
Der er derimod på 2 regionsmøder afholdt den 16. og 23. maj 1990 som efterretningssag meddelt, at der centralt var udarbejdet indstilling til Arbejdsmarkedsnævnet om ændring af strukturen i AF-København, og vi fik på mødet den 23. maj 1990 udleveret den skriftlige indstilling. Der er ikke udsendt referat fra de 2 ovennævnte møder.
Om selve samtalernes afholdelse, der fandt sted efter, at Arbejdsmarkedsnævnet havde godkendt den nye struktur pr. 1.4.1991, skal vi bemærke, at der hverken under eller efter samtalerne er blevet forelagt konkrete stillingsbeskrivelser eller stillingsbetegnelser. Dette blev ellers efterlyst af distriktscheferne under samtalerne, hvorfor de pågældende samtaler ikke kan have karakter af accept af de "tilbudte" fremtidige stillinger i forbindelse med nedlæggelse af vores nuværende stillinger.
Med hensyn til distriktschefernes repræsentation i de af KRSU nedsatte arbejdsgrupper, der har bestået af udpegede ledere og medarbejdere, har distriktscheferne haft en tjenesteforpligtelse til at deltage i disse arbejdsgrupper. Grupperne har ikke haft til opgave at drøfte eller komme med forslag til indholdet i lederstillingerne.
...
For så vidt angår regionschefens bemærkning om, at det er ganske irrelevant, at henvise til loven om regionalisering af ledelsesstrukturen i Arbejdsformidlingen, finder vi det rimeligt og hensigtsmæssigt at henvise til gældende lovgivning fra 1987.
Det skal afslutningsvis bemærkes, at regionschefen erkender,
at distriktschefstillingerne nedlægges,
at der ikke foreligger en stillingsbeskrivelse på de stillinger, der skal tilbydes os,
at stillingsbetegnelsen på disse stillinger ikke er kendte.
For så vidt angår AMS skrivelse af 16. november 1990, har vi konstateret, at AMS svar bygger på regionschefens redegørelse, samt at AMS anser de fremtidige stillinger for passende.
Da der ikke foreligger hverken en stillingsbeskrivelse eller en stillingsbetegnelse, finder vi ikke, at AMS har haft et tilstrækkeligt grundlag til at kunne foretage en kvalificeret vurdering af, om de fremtidige stillinger er passende.
..."
AFT bad i skrivelse af 5. januar 1991 AMS om, at der snarest blev udarbejdet forslag til stillingsbeskrivelser og stillingsbetegnelser for hver enkelt.
I skrivelse af 25. januar 1991 til AFT gjorde A opmærksom på, at strukturændringerne allerede var påbegyndt, og at det af en brochure til uddeling til de ledige om ændringerne fremgik, at den 1. marts 1991 var sidste åbningsdag for distriktskontorerne.
I skrivelse af 30. januar 1991 til bl.a. A bekræftede formanden for tjenestemandsklubben ved AF-København, at der på et KRSU-møde i forbindelse med diskussionen om den kommende samarbejdsudvalgsstruktur fremkom det synspunkt fra regionsledelsens side, at man ikke fandt det hensigtsmæssigt med lokale LSU-er på vejledningscentrene.
Den 5. februar 1991 sendte regionschefen for København en generel stillingsbeskrivelse for alle 11 lederstillinger i lr. 32 i AF-København til AMS. Den generelle stillingsbeskrivelse ville blive suppleret med en konkret for hver enkelt. Som stillingsbetegnelse foresloges "sektionschef". Endvidere fremsendtes en organisationsplan pr. 1. april 1991 samt en beskrivelse af 3 centrale afdelingers opgavefunktioner. Af organisationsplanen fremgik, at der nu påtænktes oprettet 5 vejledningscentre.
AMS orienterede ved skrivelse af 7. februar 1991 AFT herom.
Den 15. februar 1991 udsendte AMS til regionscheferne en vejledning om tjenestemandsansattes personaleretslige forhold og personalepolitiske aftaler i forbindelse med strukturændringer i AF-regionerne. Samtidig understregede AMS, at reglerne skulle overholdes.
I skrivelse af 16. februar 1991 meddelte AFT AMS, at en så generel stillingsbeskrivelse for alle i lr. 32 ikke umiddelbart kunne accepteres, og AFT bad på ny om konkrete stillingsbeskrivelser.
I skrivelse af 18. februar 1991 til AFT anførte A bl.a. følgende:
"...
Indledningsvis skal vi derfor gøre opmærksom på, at Folketinget i 1987 i forbindelse med behandlingen og vedtagelsen af loven om "Regionalisering af ledelsesstrukturen indenfor Arbejdsformidlingen" har taget stilling til AF-Københavns struktur.
I udvalgets betænkning blev det blandt andet fremhævet, at den københavnske regionschef i vidt omfang har mulighed for at delegere kompetence til lederne af distriktskontorerne, samt at distriktskontorerne bør være AF-kontorlignende i så stort et omfang som muligt.
Samtidig blev det vedtaget, at arbejdsformidlingscheferne og lederne af distriktskontorerne i Københavnsområdet har en indstillingsret, jfr. lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. § 7, stk. 1. ...
Under Folketingets behandling af lovforslaget blev det fastslået, at der i det københavnske område er behov for, at der decentraliseres yderligere. ...
Loven om regionaliseringen af ledelsesstrukturen inden for arbejdsformidlingen er fortsat gældende.
Vi må derfor stille spørgsmålstegn, dels ved nedlæggelsen af distriktskontorerne og distriktschefstillingerne, dels ved den påtænkte centralisering af arbejdsformidlingen i Københavnsområdet pr. 1. april 1991, der som tidligere er meddelt AFT, er fremrykket til den 1. marts 1991.
..."
Endvidere anførtes, at den generelle stillingsbeskrivelse og organisationsplanen viste, at referenceniveauet for en chef for et vejledningscenter ville være betydeligt lavere end for en distriktschef, og at en stilling som chef for et vejledningscenter sammenlignet med en stilling som distriktschef måtte betragtes som i det væsentlige tømt for indhold for så vidt angik arbejdsopgaver, kompetence og ansvarsniveau og -omfang.
A blev ved skrivelse af 22. februar 1991 underrettet om tjenestested. Endvidere fik han tilsendt udkast til individuel funktionsbeskrivelse, og han blev indbudt til møde med regionschefen den 26. februar 1991.
På mødet blev der under forudsætning af, at drøftelserne ikke påvirkede den igangværende sag, der var rejst af AFT, drøftet og aftalt visse ændringer i den generelle stillingsbeskrivelse og i funktionsbeskrivelsen. Endvidere omdeltes en ny organisationsplan med færre "kasser og boller".
I skrivelse af 26. februar 1991 fremsendte Arbejdsmarkedsnævnet endelig ansøgning til AMS om godkendelse af strukturændringerne.
I skrivelse af 1. marts 1991 meddelte AFT AMS, at udførelsen af den tjenstlige ordre om at lede et vejledningscenter ikke betød, at distriktscheferne havde accepteret stillingsændringerne. AFT protesterede imod, at ændringerne blev iværksat, før AMS, der havde ansættelseskompetencen, havde reageret over for AFT.
Den 25. marts 1991 fremsendte AMS til AFT en revideret generel stillingsbeskrivelse, en revideret organisationsplan samt funktionsbeskrivelser for bl.a. A. Funktionsbeskrivelsen, der var enslydende for A og de 3 øvrige og ikke senere blev ændret, lød således:
"...
Ansvarsområde:
-Overordnet ansvar for administrationen af Lov om arbejdstilbud og uddannelsestilbud for så vidt angår de lovbundne kontakter med de ledige, herunder tilrettelæggelse og arbejdsfordeling af
-grundregistrering
-informationsmøder
-vejledningssamtaler (3 og 9 mdr.'s samtaler)
-inspirationskurser
-placering af visse langtidsledige
-rekruttering til UTB og andre kurser
-individuelle samtaler med erhvervsvejleder/AF-konsulent
-Ansvar for vejledningscentrets planlægning og budget
-Ansvar for tilrettelæggelse og arbejdsfordeling af de åbne målrettede servicetilbud eventuelt i samarbejde med de øvrige vejledningscentre
-Ansvar for informationscentrene.
Distriktschefen varetager ansvarsområdet i tæt kontakt med såvel regions-souschefen som den centrale afdeling for Vejledningscentrene for herigennem at sikre, at ansvarsområdet forvaltes i overensstemmelse med den regionale planlægning."
Arbejdsmarkedsnævnets ansøgning blev med AMS' indstilling om godkendelse forelagt Landsarbejdsnævnet den 23. marts 1991. I denne forbindelse gjorde styrelsen opmærksom på, at der kunne være tvivl om, hvorvidt et distriktskontor kunne sidestilles med et arbejdsformidlingskontor eller et afdelingskontor, og dermed om det var arbejdsministeren eller styrelseschefen, der havde kompetencen til at godkende nedlæggelsen. Styrelsen ville derfor forelægge sagen for Arbejdsministeriet, og nævnet tog herefter indstillingen til efterretning.
I sin forelæggelse af sagen den 10. april 1991 for ministeriet gjorde AMS opmærksom på, at AFT havde rejst en sag om distriktschefernes fremtidige placering. Endvidere anførtes, at strukturændringen betød, "at distriktschefernes kompetence og reference ændres, dog beholder de deres hidtidige ledelsesbeføjelser".
Den 2. maj 1991 meddelte Arbejdsministeriet, at arbejdsministeren den 23. april 1991 havde tiltrådt forslaget.
Foranlediget af en henvendelse fra AFT bad Arbejdsministeriet den 3. maj 1991 AMS om en detaljeret uddybning af strukturændringens betydning for distriktscheferne.
AMS godkendte i skrivelse af 22. maj 1991 Arbejdsmarkedsnævnets ansøgning med den bemærkning, at det var en afgørende forudsætning, at forhandlingerne med AFT om distriktschefernes fremtidige placering fandt en tilfredsstillende personalepolitisk løsning.
I skrivelse af 10. juni 1991 til Arbejdsministeriet redegjorde AMS for korrespondancen med AFT og udtalte, at det med hensyn til spørgsmålet om rådighedsløn/ventepenge var styrelsens umiddelbare opfattelse, at strukturændringerne ikke medførte så væsentlige ændringer, at der var tale om nedlæggelse af stillingerne.
Denne redegørelse blev den 24. juni 1991 fremsendt til AFT til orientering.
I skrivelse af 4. juli 1991 til CO II meddelte A bl.a., at en stilling som afdelingsleder i lr. 25 i X-region ifølge stillingsopslaget havde flere funktioner og et større ansvarsområde end en stilling som leder af et vejledningscenter i AF-København.
CO II rettede herefter henvendelse til Arbejdsministeriet og spurgte, hvem der havde kompetencen til at ændre organisations- og ledelsesstrukturen for AF-København efter vedtagelsen af lovændringen om regionalisering i 1987, og CO II bad om at få kopi af de endelige stillingsbeskrivelser for de stillinger, distriktscheferne ville blive tilbudt.
I skrivelse af 16. september 1991 til AF-København med notits til AFT godkendte AMS de generelle stillingsbeskrivelser for distriktschefer med enkelte rettelser. Herefter var stillingsindholdet følgende:
"...
Distriktschefen varetager et nærmere afgrænset funktionsområde indenfor AF København med ansvar overfor regionschefen.
Stillingen er aflønnet i lønramme 32.
Distriktschefens opgaver omfatter
-ledelse af den pågældende afdeling med ca. ..... medarbejdere (antallet kan variere, men er gennemsnitligt 25).
-varetagelse af kontakt- og koordineringsopgaver med det formål at samarbejde med eksterne samarbejdere.
-koordinere samarbejdet mellem afdelingen og AF's øvrige afdelinger.
-medansvar og medvirken ved fastlæggelse af afdelingens del af regionens planlægning og budget.
-koordinere samarbejdet mellem personalegrupperne og mellem de enkelte medarbejdere.
-medvirke ved personale- og uddannelsesplanlægning.
-indstilling i ansættelses og afskedigelsessager i eget funktionsområde i henhold til nærmere fastsatte retningslinier.
-ansvar for afdelingens personaleadministration, herunder planlægning af ferie, overarbejde/afspadsering, kursusdeltagelse m.v.
I henhold til regionens organisationsbeskrivelse kan der fastsættes nærmere om opgaver, samarbejde og procedurer.
..."
Styrelsen tilkendegav samtidig, at den fortsat fandt stillingsindholdet passende i tjenestemandsretlig forstand, og der var således ikke tale om forflyttelse eller stillingsnedlæggelse. AMS bad dog regionschefen orientere de pågældende om styrelsens godkendelse af ændringerne.
Efter anmodning fra Arbejdsministeriet fremsendte AMS den 16. september 1991 et udkast til svar til CO II. Samtidig tilkendegav AMS, at stillingsbetegnelsen "distriktschef" var bibeholdt i den nu godkendte stillingsbeskrivelse, men at betegnelsen burde ændres for at svare til sit indhold. Styrelsen ville senere vende tilbage herom. Endvidere anførtes, at det var styrelsens udgangspunkt, at tjenestemandslignende ansatte måtte tåle ganske store ændringer i forbindelse med moderniseringer og rationaliseringer i den offentlige sektor. De berørte distriktschefer delte opgaverne på en anden måde end hidtil, men beholdt deres referenceniveau.
I skrivelse af 27. september 1991 til AFT kommenterede A den af AMS godkendte generelle stillingsbeskrivelse. Han gjorde gældende, at stillingsbeskrivelsens anvendelse af betegnelsen distriktschef ikke ændrede ved det faktum, at stillingerne de facto var nedlagt pr. 1. marts/1. april 1991, og at stillingerne reelt var tømt for indhold i forhold til Folketingets vedtagelser i forbindelse med loven i 1987 om regionaliseringen.
I sit svar af 7. oktober 1991 til CO II henholdt Arbejdsministeriet sig til AMS' redegørelse, der samtidig vedlagdes. Heraf fremgik bl.a. følgende:
"...
Vedrørende kompetencen til at ændre organisations- og ledelsesstrukturen ved AF i København fremgår det af Lov nr. 840 af 22. december 1989, §§ 2, 3 og 11 at styrelseschefen under medvirken af Landsarbejdsnævnet har kompetencen til sådanne ændringer. I dette tilfælde har strukturændringen endvidere været forelagt arbejdsministeren, som har godkendt strukturen med brev til styrelsen af 2. maj 1991.
...
På foranledning af CO II's opmærksomhed på en eventuel udhulning af stillingsindholdet skal endvidere bemærkes at med hensyn til de i § 7 nævnte distriktschefers indstillingsret ved ansættelser er denne opretholdt i den nye struktur, således at distriktscheferne fortsat har indstillingsret for personale i eget funktionsområde.
Vedrørende udhulning af distriktschefernes stillingsindhold bemærkes følgende:
Begrundelsen for strukturændringen er på én gang at forbedre AF's service, såvel overfor virksomhederne, som overfor de ledige, og at opnå dette indenfor de givne økonomiske rammer ved rationalisering og ressourcebesparelse. Distriktscheferne er i deres omstrukturerede stillinger medvirkende til at nå dette mål, der er vigtigt for AF som en del af en moderniseret offentlig sektor.
Der er givet ny lovgivning på AF's område. Herunder er det tidligere tætte samarbejde med kommunerne ophørt og opgaver overført til kommunerne, således at der ikke længere er begrundelse for den tidligere organisatoriske opdeling på distrikter i forhold til kommunerne. AF har ikke længere opgaven med lære- og praktikpladsformidling og AF har ikke længere monopol på formidling.
Den hidtidige distriktsopdeling er således ophævet til fordel for en mere rationel struktur, der indretter sig på ovenstående.
Der er oprettet en afdeling for jobcentre med 10-15 jobcentre, en afdeling for virksomhedsservice med erhvervsserviceteams, vikarteam og specialformidling og endelig en afdeling for vejledningscentre med UTB og ATB-afdelinger.
Dette indebærer at opgaver, der tidligere løstes i hvert af distrikterne, nu løses tværgående for hele Københavnsområdet.
Der er endvidere sket en specialisering med en forbedret opgavevaretagelse og kvalitativt højere niveau, hvilket også vil afspejle sig i den fremtidige personalesammensætning.
På den baggrund anses stillingerne for at være uændrede ved en sammenvejning af deres kompetence, ansvarsniveau og -omfang, og derfor fortsat passende for de pågældende.
Der er udarbejdet en generel stillingsbeskrivelse for distriktschefer, der er fælles for alle distriktschefer. Af stillingsbeskrivelsen fremgår endvidere væsentlige træk af distriktschefernes funktion i henhold til organisationsplanen. Derudover er der til hver af stillingerne foretaget en nærmere uddybning af opgaveområdet og givet retningslinier for dets varetagelse i forhold til øvrige dele af organisationen.
Der vedlægges en generel stillingsbeskrivelse for distriktschefer ved AF København.
Det bemærkes endeligt, at der efter Arbejdsmarkedsstyrelsens opfattelse ikke er foretaget ændringer i distriktschefernes forhold, der i tjenestemandsretlig forstand udhuler deres stilling, således at der kunne være tale om forflyttelse eller endog stillingsnedlæggelse. Regionen og styrelsen har ønsket at anvende de pågældende i den nye struktur på et niveau og med en funktion, der svarer til deres placering før strukturændringen. På denne baggrund er der ikke et formelt krav om nyt ansættelsesbrev og dertil hørende stillingsbeskrivelse. Stillingsbeskrivelserne er udarbejdet med det formål at skabe klarhed i organisationen om ansvar og kompetence."
I klagen til mig rejste A - med udgangspunkt i forarbejderne til og vedtagelsen af lov nr. 366 af 10. juni 1987 om regionalisering af ledelsesstrukturen inden for arbejdsformidlingen - spørgsmålet, om arbejdsministeren havde kompetence til at nedlægge distriktskontorerne. Angående stillingernes indhold anførte A, at stillingerne i det væsentlige var tømt for indhold, og at følgende funktioner, herunder kompetence og ansvarsområde, var fjernet fra stillingerne:
-Formidling af job til det almindelige arbejdsmarked,herunder kontakt til arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer
-Virksomhedsbesøg (kontakt til arbejdsgiverne)
-Varslingssager
-Åbne ordrer
- Samarbejde med kommunerne
- § 42/43 sager (revalidering)
-Placering af langtidsledige i kommunerne
-ATB-sagsbehandlingen i forbindelse med modtagelse af indberetninger, administrativ sagsbehandling samt godkendelse vedr. arbejdstilbud, uddannelsestilbud, uddannelses- og iværksætterydelse
-Samarbejde med uddannelsesinstitutioner og A-kasser.
I skrivelse af 12. juni 1992 i anledning af klagen udtalte AMS følgende:
"...
Departementet meddelte ved skrivelse af 2. maj 1991 (4. kt. j.nr. 4303-4), at arbejdsministeren havde tiltrådt, at kontorstrukturen i Københavnsregionen blev ændret i overensstemmelse med arbejdsmarkedsnævnets forslag. Styrelsen har fortolket Arbejdsministeriets tiltrædelse således, at kompetencen til at nedlægge et distriktskontor rettelig henhører under ministeren, og at skrivelsen af 2. maj 1991 alene er udtryk for en delegation til styrelsen af den faktiske implementering af strukturændringen.
Styrelsen er således af den opfattelse, at departementet har lagt til grund, at betegnelsen distriktskontor i denne henseende svarer til "arbejdsformidlingskontor" i lovens § 5, stk. 3. Når ministeren således er bemyndiget til at "oprette" et distriktskontor, følger det af en analog slutning, at ministeren tillige har hjemmel til at nedlægge et distriktskontor. Som i lovens § 5, stk. 5, må der naturligvis være kompetencesammenfald ved henholdsvis oprettelse og nedlæggelse af distriktskontorer - et andet fortolkningsresultat vil skabe særdeles uhensigtsmæssig retstilstand.
...
Hvad angår distriktschefernes arbejdsopgaver er der som følge af strukturændringen imidlertid foretaget en række ændringer. Distriktschefernes hovedopgave var før ændringen som ledere af det lokale distriktskontor at varetage kontorets personaleledelse samt at lede arbejdsformidlingsindsatsen i lokalområdet.
Efter ændringen er de fire distriktschefers hovedopgave som ledere af et nyoprettet vejledningscenter at varetage centrets personaleledelse samt at varetage den overordnede administration af lov om arbejdstilbud og uddannelsestilbud for så vidt angår kontakter med ledige.
Opgavefordelingen mellem distriktskontorerne og regionskontoret har altid været båret af det princip, at den overordnede styring og det eksterne samarbejde med kommuner, a-kasser, uddannelsesinstitutioner m.v. er blevet varetaget på regionalt plan, mens distriktskontorerne tog sig af den lokale kontakt med samarbejdspartnere. Distriktskontorernes opgaver har til stadighed været af begrænset omfang og af helt lokal karakter.
Hvad angår de af distriktscheferne i klage af 27. april 1992 angivne sagsområder, der antageligvis skulle være udgået af deres arbejdsopgaver, skal følgende oplyses:
Formidling af job til det almindelige arbejdsmarked samt virksomhedsbesøg er efter strukturændringen overgået til regionens nyoprettede afdeling for virksomhedsservice. Det skal dog bemærkes, at enkelte dele af dette sagsområde også før ændringen blev varetaget fra centralt hold.
Den administrative behandling af varslingssager har altid været henlagt til regionskontorer, mens virksomhedskontakten i forbindelse med informationsarrangementer er overgået til regionens afdeling for virksomhedsservice.
Arbejde i forbindelse med "åbne ordrer" var stort set ikke kendt før 1991, hvorfor dette arbejde på tidspunktet for strukturændringen vel ikke kan betegnes som en naturlig del af distriktschefernes arbejde.
Samarbejdet med kommunerne er - som følge af lovændringerne vedrørende kommunal beskæftigelsesindsats og kommunal arbejdsformidling - i det væsentligste overgået til regionens afdeling for samarbejde med kommunerne, idet dette samarbejde har ændret karakter, således at arbejdsformidlingens kontakt til kommunerne nu er af mere overordnet karakter.
Revalideringssager (§§ 42 og 43) behandles nu ligeledes i regionens afdeling for samarbejde med kommunerne.
Placering af langtidsledige i kommunerne varetages efter strukturændringen af regionskontoret.
Sagsbehandling i arbejdstilbudssager er overgået til regionens ATB-afdeling.
Samarbejde med uddannelsesinstitutioner og a-kasser er henlagt til regionskontoret, men det skal bemærkes, at denne opgave kun i begrænset omfang før ændringen blev varetaget af distriktskontorerne.
Som det fremgår af ovenstående, blev nogle af distriktskontorernes arbejdsopgaver i forbindelse med strukturændringen overflyttet til andre afdelinger i regionen. Imidlertid blev disse opgaver - primært som følge af fremmødereformen - afløst af andre og nye tiltag, der nu varetages af distriktscheferne, jf. vedlagte generel stillingsbeskrivelse samt specifik funktionsbeskrivelse for distriktschef (A), der er enslydende for de tre øvrige distriktschefer:
-fortløbende, indholdsmæssigt kontaktforløb mellem arbejdsformidlingen og den ledige,
-øget indsats med hensyn til lovpligtige samtaler i ATB/UTB-ordningen,
-iværksættelse af 9-månederssamtaler samt et forøget antal af 3-månederssamtaler,
-ansvar for tilrettelæggelse og varetagelse af informationsmøder og inspirationskurser,
-tilrettelæggelse og koordinering af de målrettede servicetilbud,
-koordinering af samarbejdet mellem afdelingerne og regionens øvrige afdelinger.
Det er styrelsens opfattelse, at disse nye arbejdsopgaver - såvel omfangsmæssigt som indholdsmæssigt - i det mindste opvejer de af distriktskontorernes arbejdsopgaver, der i forbindelse med strukturændringen blev henlagt til andre afdelinger.
På baggrund af en samlet vurdering af sagens elementer, herunder det forhold at distriktscheferne som tjenestemænd under hensyn til de for arbejdsformidlingens gældende forhold og behov må tåle visse ændringer i stillingsindholdet, finder styrelsen således, at de pågældendes nye stillinger er passende i tjenestemandsretlig henseende.
..."
Arbejdsministeriet udtalte i anledning af klagen følgende:
"...
Klagerne har især tillagt det betydning at få afklaret følgende forhold:
A: Kompetencen til at nedlægge distriktskontorerne.
B: Hvorvidt stillingerne som distriktschef for et vejledningscenter er passende.
For så vidt angår punkt B, henvises til styrelsens redegørelse, som Arbejdsministeriets departement kan henholde sig til, idet det især skal understreges, at der ikke er sket ændring af de fire distriktschefers aflønning, ansættelsesområde eller arbejdsvilkår iøvrigt. Deres tjenstemæssige kompetence og ansvar samt ledelsesmæssige referenceforhold er ligeledes forblevet uændret. To af distriktscheferne har dog i forbindelse med strukturændringen været nødsaget til at skifte til et andet tjenestested inden for regionen. Ligesom distriktschefernes opgave i den konkrete situation er ændret under hensyn til de for arbejdsformidlingen gældende forhold og behov.
På baggrund af en samlet vurdering af sagens elementer - herunder det forhold, at distriktscheferne, i henhold til de almindeligt gældende ansættelsesvilkår for tjenestemænd, må tåle visse ændringer i stillingsindholdet - finder Arbejdsministeriet således i overensstemmelse med styrelsen, at de pågældendes nye stillinger er passende i tjenestemandsretlig henseende.
For så vidt angår punkt A vedrørende hjemmelspørgsmålet, har departementet følgende bemærkninger til styrelsens redegørelse:
Af Arbejdsmarkedsstyrelsens brev af 22. maj 1991 til AF-København fremgår det, at nedlæggelsen af distriktskontorerne i København er sket i henhold til godkendelse af chefen for Arbejdsmarkedsstyrelsen, der efter arbejdsformidlingslovens § 5, stk. 5, er bemyndiget til at oprette og nedlægge afdelingskontorer under arbejdsformidlingskontorerne.
Der vedlægges kopi af brevet, i hvilket det entydigt siges, at det er styrelsen, der godkender arbejdsmarkedsnævnets ansøgning om strukturændringen, jf. brevet side 2, første linie.
Bestemmelsen i arbejdsformidlingslovens § 5, stk. 3, hvorefter arbejdsministeren efter indstilling fra arbejdsdirektøren (nu styrelseschefen) kan træffe bestemmelse om oprettelse af andre arbejdsformidlingskontorer end de i stk. 2 nævnte, har således ikke været bragt i anvendelse, men sagen har været forelagt arbejdsministeren forud for styrelseschefens afgørelse, jf. vedlagte kopi af Arbejdsministeriets brev af 2. maj 1991 til Arbejdsmarkedsstyrelsen, hvori det siges, "at arbejdsministeren den 23. april 1991 har tiltrådt, at kontorstrukturen i Københavnsregionen ændres i overensstemmelse med det herom af arbejdsmarkedsnævnet fremsatte forslag".
..."
I skrivelse af 8. oktober 1992 kommenterede A Arbejdsministeriets og AMS' udtalelser. Han fastholdt sit synspunkt vedrørende arbejdsministerens kompetence til at nedlægge distriktskontorerne. Vedrørende fjernelsen af arbejdsopgaver anførte han bl.a.:
"...
Det bemærkes i den forbindelse, at fjernelse af opgaven vedr. godkendelse af arbejdstilbud, uddannelsestilbud, uddannelses- og iværksætterydelse samtidig har betydet en fjernelse af den bevillingsmæssige kompetence på de nævnte områder.
Styrelsen meddeler, at arbejdet i forbindelse med "åbne ordrer" stort set ikke var kendt før 1991, hvorfor dette arbejde på tidspunktet for strukturændringen vel ikke kan betegnes som en naturlig del af distriktschefernes arbejde. Åbne ordrer, d.v.s. åben formidling var en del af distriktschefernes arbejde før strukturændringen. Åben formidling har eksisteret siden 1978. Dette fremgår af Arbejdsdirektoratets rundskrivelse vedrørende halvåben formidling af 9. maj 1978, der vedlægges.
Efter styrelsens bekræftelse på, at arbejdsopgaver i forbindelse med strukturændringen pr. 1. marts 1991 er blevet overflyttet til andre afdelinger i regionen, meddeler styrelsen, at disse opgaver er blevet afløst af andre og nye tiltag.
...
* Som distriktschefer for et distriktskontor har distriktscheferne haft ansvaret for arbejdsformidlingen i området. Dette har betydet, at distriktscheferne også har haft ansvaret for kontakten mellem de ledige og arbejdsformidlingen. Dette kontaktforløb var beskrevet i "Reglement for ledige arbejdsløshedskassemedlemmers kontakt med de offentlige arbejdsformidlingskontorer af 30. januar 1969", der vedlægges.
Dette reglement er ophævet den 1. december 1990 ved ikrafttræden af bekendtgørelse om ledige arbejdsløshedskassemedlemmers kontakt med arbejdsformidlingen af 30. november 1990. Bekendtgørelsen vedlægges.
Denne bekendtgørelse blev udarbejdet i forbindelse med fremmødereformen, der skulle være ressourceneutral. Efter vores vurdering er der ikke tale om en ny opgave, men om omlægning af en eksisterende opgave.
* De lovpligtige samtaler i ATB/UTB-ordningen har altid fundet sted på distriktskontorerne. Der er ikke tale om nye opgaver.
* 3- og 9-månederssamtalerne har altid fundet sted på distriktskontorerne. 3-månederssamtalerne har fundet sted siden 1. april 1988. Dette fremgår af Arbejdsdirektoratets cirkulære af 7. marts 1988, der vedlægges. 9-månederssamtalerne har fundet sted siden 1. oktober 1990. Dette fremgår af Arbejdsdirektoratets cirkulære af 5. juli 1989 og Arbejdsmarkedsstyrelsens cirkulære af 9. oktober 1990, der vedlægges. Der er ikke tale om nye opgaver.
Tilrettelæggelse og afholdelse af informationsmøder samt henvisning til og opfølgning på inspirationskurser er ligeledes tidligere opgaver på distriktskontorerne. Der er ikke tale om nye opgaver.
* Tilrettelæggelse og koordinering af de målrettede servicetilbud er en del af den ovenfor nævnte kontakt med de ledige. Der er derfor blot tale om en omlægning af en eksisterende arbejdsopgave.
* Som distriktschefer for et distriktskontor var vi med i den regionale ledelse. Dette er nu reduceret til en koordineringsfunktion. Dette er nyt, men er en yderligere udhulning af stillingerne.
..."
AMS kommenterede i skrivelse af 9. november 1992 A's skrivelse af 8. oktober 1992. Følgende anførtes:
"...
For så vidt angår distriktschefernes bemærkning om, at "åbne ordrer" eller åben formidling var en del af distriktschefernes arbejde før strukturændringen, kan styrelsen tilslutte sig regionens udtalelse om, at begrebet "åbne ordrer" er væsentlig udvidet siden 1978, og at der i princippet er tale om et nyt produkt, som meget vanskeligt lader sig sammenligne med den nævnte halvåbne formidling.
Dels har området udviklet sig til at omfatte flere produkter og andre midler, f.eks. job-tv og jobbutikker, dels anvendes åbne ordrer i langt højere grad end tidligere og har dermed fået en mere selvstændig betydning. Opgaven er som følge heraf henlagt til afdelingen for Virksomhedsservice.
Arbejdsopgaver efter strukturændringen.
For så vidt angår kontakten mellem den ledige og arbejdsformidlingen er som tidligere nævnt kontrolfremmødets afskaffelse afløst af et fortløbende indholdsmæssigt kontaktforløb mellem den ledige og arbejdsformidlingen. Der er således tale om en ændret og mere kvalitativ kontakt med de ledige og en forøgelse af vejledningsindsatsen. Ligeledes er der sket en anden prioritering af området i forhold til tidligere. I Landsarbejdsnævnets Planudmeldning for 1991 opprioriteres dette område, ligesom i Plan 1991 for AF-København, hvor indholdsmæssig begrundet kontakt med de ledige - herunder fast tilbagevendende, målrettede servicetilbud - opprioriteres.
De relevante uddrag af LAN's Planudmeldning 1991 samt Plan 1991 for AF-København vedlægges.
For så vidt angår de lovbundne samtaler kan det anføres, at dels er omfanget af disse ændret i opadgående retning, - da antallet af ledige er steget - , dels er indholdet af distriktskontorernes arbejde ændret væsentligt i forbindelse med fremmødereformens indførelse, jfr. det ovenfor anførte. Samtalerne er således mere målrettede end tidligere. De lovbundne samtaler er ligesom kontakten mellem den ledige og arbejdsformidlingen opprioriteret i såvel LAN's Planudmelding for 1991 som i Plan 1991 for AF-København - herunder iværksættelse af 9-månederssamtaler og et forøget antal 3-månederssamtaler.
Styrelsen har efter modtagelsen af AF-Københavns udtalelse indhentet følgende oplysninger telefonisk:
For så vidt angår tilrettelæggelse og afholdelse af informationsmøder, er det korrekt, at disse også før strukturændringen blev afholdt på distriktskontorerne. Imidlertid er såvel omfang som indhold ændret, dels på grund af fremmødereformens indførelse, dels på grund af en opprioritering af opgaven. Der er således tale om en væsentlig større opgave end tidligere.
For så vidt angår henvisning til og opfølgning på inspirationskurser, er der sket den ændring, at man tidligere henviste kursisterne til andre institutioner, hvorimod distriktskontorerne nu selv tilrettelægger og afholder kurserne.
De nævnte ændringer i opgaverne er sket i forbindelse med eller omkring tidspunktet for strukturændringen i AF-København. Samlet må man sige, at de enkelte opgaver på distriktskontorerne er blevet væsentligt større end tidligere, og at kontorerne - hvis der ikke var sket en ændring af strukturen og opgavefordelingen - ville have været overbelastet med opgaver.
På baggrund af det ovenfor anførte er det fortsat Arbejdsmarkedsstyrelsens opfattelse, at disse nye og/eller opprioriterede arbejdsopgaver opvejer de af distriktskontorernes arbejdsopgaver, der i forbindelse med strukturændringen blev henlagt til andre afdelinger, og at de pågældendes nye stillinger er passende i tjenestemandsretlig henseende.
..."
I den fra AF-København indhentede udtalelse af 27. oktober 1992, der vedlagdes AMS' skrivelse, anførtes yderligere, at distriktscheferne fortsat var med i den regionale ledelse, for så vidt angik eget ansvarsområde.
I skrivelse af 27. oktober 1992 anførte A, at påstanden om, at det ledelsesmæssige referenceforhold var uændret, ikke var i overensstemmelse med de faktiske forhold. De henviste til en udtalelse i "Personaleblad for AF-Storkøbenhavn" nr. 4, oktober 1992, fra den forhenværende regionschef om, at der i ledelsesstrukturen manglede en ledelsesfunktion for vejledningsenheden, samt til at der i organisationsplanen for oktober 1992 var indskudt en regionssouschef og lederen af vejledningsenheden mellem regionschefen og distriktscheferne.
I skrivelse af 25. november 1992 kommenterede AMS A's skrivelse af 27. oktober 1992 således:
"...
AF-København anfører, at den af Arbejdsmarkedsstyrelsen (godkendte) "generelle stillingsbeskrivelse for distriktschefer ved AF-København" fortsat er gældende i den nuværende struktur, hvorefter distriktscheferne har ansvar over for regionschefen. Det er rigtigt, at der er tale om forskellige organisationsplaner, men referenceforholdene er efter AF-Københavns oplysninger uændrede for såvel distriktscheferne som de øvrige ledere i lønramme 32.
For så vidt angår distriktschefernes påstand om, at der tillige skulle være indskudt et ledelsesmæssigt referenceled med lederen af vejledningsenheden, bemærker AF-København, at der ikke i den nuværende ledelsesstruktur er en selvstændig leder af Afdelingen for vejledningscentre, men at det er en fælles betegnelse for de 5 vejledningscentre samt UTB-afdelingen og Central afdeling.
Arbejdsmarkedsstyrelsen må henholde sig til det af AF-København oplyste, og må give regionen medhold i, at såfremt der planlægges en anden ledelsesstruktur, der indebærer en ændring af distriktschefernes referenceforhold, vil et sådant tiltag kræve Arbejdsmarkedsstyrelsens godkendelse af en ændring af den "generelle stillingsbeskrivelse for distriktschefer i AF-København".
..."
Endelig anførte A i skrivelse af 20. november 1992, at distriktschefernes indstillingsret ved ansættelser var fjernet som følge af den ansættelsesprocedure, der anvendtes i AF-Storkøbenhavn.
AMS kommenterede dette i skrivelse af 21. december 1992. Følgende anførtes:
"...
AF-København anfører som udgangspunkt, at den af distriktscheferne skitserede ansættelsesprocedure i forbindelse med ansættelse af ca. 8 - 10 konsulenter i 1993 i AF-Storkøbenhavn er korrekt.
Som følge af en mere langsigtet planlægning af ressourcetilførslen til AF-Storkøbenhavn har regionsledelsen ønsket at ansætte et antal konsulenter pr. 1. januar 1993, selv om der ikke for indeværende er ledige konsulentstillinger. Derved vil man kunne frigøre erfarne medarbejdere til kommende IDV-aktiviteter i løbet af 1993 samt dække vakancer, der opstår i 1. kvartal 1993. Den centrale ansættelsesprocedure er således valgt, idet der ikke for indeværende er klarhed over, hvor de nye medarbejdere skal placeres.
AF-København henviser endvidere til, at der i det centrale ansættelsesudvalg deltager 1 vejledningscenterchef (distriktschef), som således fungerer som repræsentant for de øvrige distriktschefer.
Endelige fremfører AF-København, at distriktschefernes indstillingsret ifølge den godkendte generelle stillingsbeskrivelse for distriktschef ved AF-København alene vedrører ansættelsessager i eget funktionsområde, hvilken ret fortsat respekteres.
Arbejdsmarkedsstyrelsen er enig i, at en mere langsigtet planlægning af ressourcetilførslen er hensigtsmæssig. Imidlertid må en sådan planlægning ikke medføre, at distriktschefernes lovhjemlede indstillingsret tilsidesættes, jf. arbejdsformidlingslovens § 7 stk. 1, hvilket vil være tilfældet, såfremt de pågældende konsulenter skal gøre tjeneste i distriktschefens funktionsområde.
Arbejdsmarkedsstyrelsen finder på denne baggrund, at der foreligger en tilsidesættelse af retningslinierne i AMS' skrivelse af 28. juni 1990, og at de personalemæssige hensyn AF-København anfører, ikke er så vægtige, at de kan begrunde en fravigelse af reglerne.
Styrelsen agter således at gøre AF-København opmærksom på, at retningslinierne skal følges i forbindelse med fremtidige ansættelser.
..."
I skrivelse af 20. januar 1993 udtalte Arbejdsministeriet, at det henholdt sig til AMS' bemærkninger og til skrivelsen af 1. september 1992, idet A's senere anbringender ikke anfægtede de konklusioner, som ministeriet drog på baggrund af AMS'/arbejdsformidlingens tidligere redegørelser.
Endelig anførte A i skrivelse af 24. februar 1993, at regionens afholdelse af inspirationskurser var en del af regionskontorets indtægtsdækkede virksomhed, og at såvel det faglige som det administrative og ledelsesmæssige ansvar for kurserne var placeret i regionskontoret. Vejledningscentrenes medvirken bestod alene i, at regionskontoret anvendte medarbejdere med tjenestested på vejledningscentrene. Endvidere bemærkede A vedrørende referenceforholdet, at der var etableret et samarbejdsudvalg for en fællesbetegnelse (afdelingen for vejledningscentre).
Arbejdsministeriet og AMS havde ikke yderligere kommentarer.
I min afsluttende skrivelse til A udtalte jeg følgende:
"1.Kompetencen til at nedlægge kontorerne.
Arbejdsministeriets afgørelse blev truffet på baggrund af § 5, stk. 5, i den dagældende lovbekendtgørelse nr. 586 af 13. august 1990 om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring mv. Bestemmelsen lyder således:
"Arbejdsdirektøren kan oprette og nedlægge afdelingskontorer under arbejdsformidlingskontorerne."
De har anført, at der i forbindelse med gennemførelsen af lovændringen i 1987 blev taget stilling til AF-Københavns struktur, og at distriktskontorerne i den forbindelse fik status svarende til arbejdsformidlingskontorer.
Af arbejdsmarkedsudvalgets betænkning af 6. maj 1987 over lovforslaget om regionalisering fremgår bl.a. følgende:
"...
Arbejdsministeren har i et svar til udvalget tilkendegivet, at den københavnske regionschef i vidt omfang har en mulighed for at delegere kompetence til lederne af distriktskontorerne i Københavnsområdet.
Da Københavnsområdet fungerer som et samlet arbejdsmarked, er der dog som udgangspunkt behov for en tættere sammenhæng i arbejdsformidlingens organisation end i regioner, hvor kontorerne betjener geografisk adskilte delarbejdsmarkeder. Arbejdsministeren finder dog, at distriktskontorerne bør være AF-kontorlignende i så stort omfang som muligt.
Arbejdsministeren ser således positivt på spørgsmålet om, hvorvidt distriktskontorerne skal have større bevillingsmæssig bevægelsesfrihed, dog med de regionale omdisponeringsmuligheder, som er nødvendige, fordi der er tale om et samlet arbejdsmarked.
Ministeren har endvidere fremhævet det selvfølgelige i, at distriktskontorerne medvirker ved udformningen af den regionale aktivitetsplanlægning, således at der i denne tages højde for forskelle i distriktskontorernes delarbejdsmarkeder.
..."
(Folketingstidende 1986-87 sp. 1609-10).
Arbejdsministerens tilkendegivelser viser efter min opfattelse, at distriktskontorerne ønskedes tildelt større kompetence end tidligere. Det forudsattes dog også, at kontorernes selvstændighed blev begrænset.
Udvalget stillede således alene forslag om, at arbejdsformidlingscheferne og distriktscheferne fik indstillingsret ved ansættelse af nye medarbejdere. § 7, stk. 1, fik herefter følgende ordlyd:
"Arbejdsformidlingens øvrige personale ansættes af arbejdsdirektøren efter indstilling fra regionschefen. Regionschefens indstilling sker efter indstilling fra chefen for det arbejdsformidlingskontor, hvor medarbejderne skal gøre tjeneste. I Københavnsområdet sker regionschefens indstilling efter indstilling fra lederen af distriktskontoret. Arbejdsdirektøren kan bemyndige regionscheferne til at foretage de nævnte ansættelser."
Der blev ikke foretaget andre ændringer vedrørende distriktschefer/-kontorer. Den hidtidige ordning, hvorefter arbejdsformidlingschefer ansættes af arbejdsministeren og det øvrige personale af arbejdsdirektøren, jf. § 6, stk. 1, og § 7, stk. 1, opretholdtes. Der blev således ikke gennemført en ligestilling mellem arbejdsformidlingschefer og distriktschefer på dette punkt.
På denne baggrund finder jeg ikke, at det kan kritiseres, at distriktskontorerne blev anset for afdelingskontorer under arbejdsformidlingskontoret og dermed omfattet af § 5, stk. 5, i den dagældende lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring. Følgelig har jeg herefter ikke grundlag for at kritisere, at Arbejdsministeriet fandt, at chefen for AMS havde beføjelse til at nedlægge distriktskontorerne og i stedet oprette vejledningscentre.
- Stillingernes indhold.
Tjenestemandslovens § 12, stk. 1, har følgende ordlyd:
"Inden for sit ansættelsesområde har en tjenestemand pligt til at underkaste sig sådanne forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, der ikke ændrer tjenestens karakter, og som ikke medfører, at stillingen ikke længere kan anses for passende for ham. I samme omfang kan det pålægges ham at overtage en anden stilling."
Spørgsmålet er, om De har været forpligtet til at affinde Dem med de skete forandringer i Deres tjenesteforhold, jf. tjenestemandslovens § 12, hvorefter det er en forudsætning, at forandringerne ikke ændrer tjenestens karakter og ikke medfører, at stillingen ikke længere kan anses for passende for tjenestemanden.
Opfyldes disse forudsætninger ikke, er der tale om forflyttelse.
I den forvaltningsretlige teori er det i tilknytning til retspraksis antaget, at begrebet "forflyttelse" har karakter af en såkaldt retlig standard, det vil sige et begreb, hvis nærmere fastlæggelse beror på en skønsmæssigt præget vurdering i det enkelte tilfælde, således at der alene på forhånd kan angives en række faktorer, der spiller en rolle for begrebets rækkevidde.
Om de momenter, der indgår i en sådan vurdering, henviser jeg navnlig til Bent Christensens responsum af 14. august 1962 til Finansministeriet, der er gengivet i betænkning nr. 320/1962 fra Administrationsudvalget af 1960, s. 101 ff, samt til betænkning nr. 483/1969, afgivet af Tjenestemandskommissionen af 1965, 1. del, s. 22 f.
Af hensyn til såvel tjenesten som til den enkelte tjenestemand blev der ved tjenestemandsloven af 1969 gjort et forsøg på at gøre retstilstanden klarere. Klarheden søgtes skabt ved, at der i opslag og ansættelsesbreve skulle angives følgende 4 momenter, som var af afgørende betydning for tjenestemandsstillingens art og beskaffenhed: Ansættelsesområde, stillingsbetegnelse, løngrad og tjenestested. De to førstnævnte momenter tillægges vægt som grænse for de ændringer, som en tjenestemand må finde sig i.
Resultatet er herefter, at en tjenestemand som hovedregel må tåle ændringer, som ikke forandrer hans ansættelsesområde, og som ligger inden for stillingsbetegnelsen, således som denne må forstås efter traditionel sprogbrug eller efter sin ordlyd. Af hensyn til tjenestemanden selv har man dog fundet, at der burde fastsættes en yderligere begrænsning. Den har man søgt at udtrykke ved ordet "passende". En tjenestemand behøver herefter ikke at tåle ændringer, selv om de holder sig inden for ansættelsesområdet og stillingsbetegnelsen, når han efter en bedømmelse på grundlag af sådanne momenter som uddannelse, alder, helbredstilstand eller den sædvanlige opfattelse af status m.v. ikke kan siges at få en passende stilling, jf. Tjenestemandskommissionens betænkning fra 1969, s. 24.
De har gjort gældende, at en række funktioner er fjernet fra stillingerne, og at stillingerne som følge heraf i det væsentlige er tømt for indhold.
Ved vurderingen af spørgsmålet om, hvorvidt de skete ændringer i Deres tjenesteforhold ligger inden for de rammer, der er angivet i tjenestemandslovens § 12, stk. 1, må jeg lægge til grund, at såvel ansættelsesområdet som stillingsbetegnelsen er uændret. I øvrigt er også løngraden og tjenestestedet (Københavnsområdet) uændret.
Jeg må endvidere lægge til grund, at De fortsat refererer til regionschefen, og at De fortsat indgår i den regionale ledelse for så vidt angår eget funktionsområde. De har også fortsat ledelsesansvar over for et større personale, og indstillingsretten vedrørende ansættelser er bibeholdt.
De ændringer i stillingsbetegnelsen og referenceforholdet, som organisationsplanerne m.v. oprindeligt lagde op til, blev således ikke gennemført.
Arbejdsministeriet har erkendt, at en række arbejdsopgaver er overflyttet til andre afdelinger i regionen, men ministeriet har anført, at disse opgaver opvejes af andre og nye tiltag.
De har bestridt, at der er tale om nye opgaver.
Hertil har ministeriet anført, at opgavernes karakter har ændret sig væsentligt, og at der på visse områder er tale om en opprioritering af indsatsen. De enkelte arbejdsopgaver er således blevet væsentligt større end tidligere.
Således som sagen er forelagt for mig, har jeg ikke grundlag for at antage, at der er sket en sådan udhuling af stillingerne, at disse ikke længere er "passende".
Jeg har således ikke grundlag for at kritisere Arbejdsministeriets opfattelse, hvorefter De har været forpligtet til at affinde Dem med de skete ændringer i Deres tjenesteforhold. Jeg har herved også lagt vægt på, at ændringerne er sket i forbindelse med en generel omstrukturering af arbejdsformidlingen i Københavnsområdet.
..."