A klagede over en visitationsordning ved Københavns Postcenter. Visitationsordningen var blevet indført i januar 1991 af postvæsenets ledelse. Indførelsen skete i henhold til fælles centrale rammebestemmelser suppleret med et sæt lokale "etiske spilleregler". Visitationsordningen skulle dels forhindre tyveri dels virke generalpræventivt. A anførte, at visitationsordningen, der indebar fremvisning af indhold af lommer, var stærkt ærekrænkende, unødvendig og især uværdig i forhold til tjenestemænd.
Ombudsmanden udtalte, at alle offentligt ansatte var undergivet et generelt vandelskrav. Selv om der eventuelt for visse stillinger stilles større krav om decorum, er dette dog ikke ensbetydende med, at der bør ske generel undtagelse fra visitation. Afgørelsen heraf må bero på en vurdering af, om den ansattes funktion åbner mulighed for at tilegne sig betroede genstande. Ombudsmanden fandt efter de foreliggende oplysninger ikke holdepunkter for at undtage de i sagen omhandlede tjenestemænd fra en i øvrigt sagligt begrundet og indrettet visitationsordning.
Ombudsmanden udtalte yderligere, at offentlige arbejdsgivere i medfør af deres ledelsesret kan fastsætte kontrolforanstaltninger i forhold til personalet, for så vidt foranstaltningen har et sagligt formål og ikke forvolder dem tab eller nævneværdig ulempe. Endvidere må det sikres, at der ikke sker en tilsidesættelse af reglerne om tavshedspligt. Ombudsmanden fandt, at den konkrete visitationsordning opfyldte de anførte krav, og at der på denne baggrund ikke var grundlag for kritik. (J. nr. 1992-962-819).