A rettede henvendelse til Ombudsmanden om Socialministeriets (SM's) svar på 3 nærmere anførte spørgsmål om fortolkningen af bistandslovens § 43, som A havde forelagt SM.
Om de enkelte spørgsmål udtalte Ombudsmanden:
1. at det er klart forudsat, at hjælp i henhold til bistandslovens § 43 er subsidiær i forhold til tilsvarende hjælp efter anden lovgivning, og at sådan tilsvarende hjælp efter omstændighederne kan være lavere end revalideringsydelsen. § 1, stk. 2, i SM's bekendtgørelse om den faste bruttorevalideringsydelse m.v. efter bistandslovens § 43 har alene en præciserende karakter i forhold til bistandslovens § 43, stk. 1. Ombudsmanden fandt derfor ikke, at der var holdepunkter for at antage, at bekendtgørelsen savner hjemmel i bistandslovens § 43,
2. at teksten i SM's vejledning om hjælp efter bistandslovens § 43 alene har til hensigt at erindre om kontanthjælpens subsidiære karakter - også når den udbetales i forbindelse med forrevalidering. Ombudsmanden fandt derfor ikke, at der er et særligt behov for i vejledningsteksten at understrege, at der for nogle gruppers vedkommende ikke vil blive tale om reduktion af kontanthjælp som følge af SU,
3. at § 43 ikke giver grundlag for at antage, at hjælp til udgifter til lokaltransport til og fra et uddannelsessted ikke skal kunne ydes som revalideringshjælp. SM's vejledning om hjælp efter bistandslovens kap. 10, pkt. 47, kan vanskeligt forstås i overensstemmelse hermed. Ombudsmanden anså det derfor for uheldigt, at denne del af vejledningen var blevet udformet anderledes og mere restriktivt. Ombudsmanden henstillede til SM ved en kommende revision af vejledningen at præcisere indholdet på dette punkt. (J. nr. 1991-356-053).