I en konkret sag, som Patientklagenævnet (PN) havde afvist som forældet, var det afgørende spørgsmål, om klagen var indgivet inden 2 år "efter det tidspunkt, hvor klageren var eller burde være bekendt med det forhold, der klages over", jf. § 22, stk. 1, i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse. Klagen, der vedrørte den lægelige behandling af et barn i forbindelse med barnets fødsel i 1977, blev indgivet i 1991, efter at forældrene (klagerne) samme år havde fået aktindsigt i nogle journaler.
Ombudsmanden fandt i modsætning til PN ikke, at klagerne - før læsningen af journalmaterialet - havde haft rimeligt grundlag for at henføre barnets tilstand til fejl eller forsømmelser i forbindelse med barnets fødsel. Efter ombudsmandens opfattelse måtte det imidlertid være en forudsætning for at anerkende en klages rettidighed i en situation som den foreliggende, at den senere viden gav en vis objektiv bestyrkelse af grundlaget for at antage, at der i forbindelse med behandlingen kunne være begået fejl. Denne forudsætning var efter ombudsmandens opfattelse ikke opfyldt i den konkrete sag. (J. nr. 1992-997-420).