A, der ejede en bærplantage, ansøgte Landbrugsministeriet om ændring af beregningen af en afgift, der var pålagt ham i medfør af bestemmelsen i § 4 i bekendtgørelse nr. 132 af 19. marts 1987 om produktionsafgift på frugt og gartneriprodukter. Ansøgningen var begrundet med, at der ikke havde været nogen høst det pågældende år, da blomsterknopperne var blevet ødelagt som følge af en lokal snebyge, der havde sænket temperaturen. Landbrugsministeriet afslog ansøgningen under henvisning til nogle generelle synspunkter vedrørende den særlige beregningsmåde for afgifter af bær m.v.
Ombudsmanden udtalte, at der ikke i dispensationsbestemmelsens ordlyd var støtte for den fortolkning, som Landbrugsministeriet havde anlagt. En restriktiv fortolkning af dispensationsadgangen måtte kræve særlige holdepunkter, og ombudsmanden fandt ikke, at baggrunden for at den særlige beregningsmåde for bærafgifter - som ministeriet havde henvist til - udelukkede dispensation i et tilfælde som det foreliggende.
Ombudsmanden kunne herefter ikke tiltræde Landbrugsministeriets begrundelse for at afslå A's ansøgning og henstillede til ministeriet at træffe en ny afgørelse i sagen. (J. nr.1989-606-55).