Advokat A klagede til et lokalnævn over, at politiet udtalte sig til et lokalt dagblad om hans klients sag. Hans klient og dennes fraseparerede hustru havde på det tidspunkt fælles forældremyndighed over børnene, der opholdt sig hos hustruen her i landet. Manden havde bopæl i udlandet, og hustruen frygtede, at han ville tage børnene med til udlandet. Dagbladet redegjorde nærmere for sagens hidtidige forløb. Ved henvendelse til det lokale politi oplyste en polititjenestemand dagbladet om, at politiet ikke havde været impliceret i sagen, idet forældremyndigheden ikke var fastsat, men at politiet havde rådet hustruen til hurtigst muligt at få fastsat en midlertidig forældremyndighed. Når forældremyndigheden først var tillagt hustruen, ville et forsøg fra mandens side på at medtage børnene til udlandet være ulovligt, og politiet kunne da gribe ind.
Lokalnævnets formand fandt ikke, at sagen henhørte under lokalnævnets kompetence, idet den alene vedrørte politiets sagsbehandling og materielle dispositioner og ikke politiets adfærd, jf. Justitsministeriets vejledning nr. 7 af 18. januar 1982 A, pkt. 5.Ombudsmanden fandt, at den udtalelse, der var afgivet af polititjenestemanden, indeholdt dels en generel orientering, dels en tilkendegivelse vedrørende et bestemt sagsforhold. Således som den samlede udtalelse fremtrådte, måtte ombudsmanden imidlertid lægge til grund, at den generelle orientering var foranlediget af - og dannede baggrund for - tilkendegivelsen vedrørende det konkrete sagsforhold. Ombudsmanden fandt herefter, at udtalelsen som helhed måtte anses for omfattet af lokalnævnets kompetence på grund af den anførte sammenhæng mellem den generelle orientering og den konkrete tilkendegivelse.
Ombudsmanden henstillede til lokalnævnet, at tage A's klage op til fornyet behandling. (J. nr. 1988-1578-611).