Et ægtepar klagede til ombudsmanden over indholdet af en socialrapport udfærdiget af Århus Amtskommune til brug for adoptionsformidling.
Ægteparret havde i 1986 fået afslag på adoption fra det lokale adoptionssamråd. Afslaget byggede på materiale udarbejdet af amtskommunens socialcenter. Materialet gav et temmelig negativt indtryk af hustruens psykiske ressourcer.
På foranledning af Adoptionsnævnet blev der udarbejdet en psykologisk erklæring, som anbefalede en godkendelse af ægteparret. Samrådet fastholdt dog sit afslag, men blev herefter tilsidesat af Adoptionsnævnet, som besluttede at godkende parret i overensstemmelse med psykologerklæringen.
Til brug for adoptionsformidlingen udarbejdede samrådet en socialrapport på baggrund af det tidligere materiale om ansøgerne. Rapportens konkluderende afsnit var i forhold til det oprindelige materiale ikke ændret væsentligt - dvs. det negative billede af hustruen var fastholdt.
Dette afskar i realiteten parret fra at få anvist et barn til adoption.
Efter at ombudsmanden havde anmodet de implicerede myndigheder om et møde i sagen, tilbød Civilretsdirektoratet og Adoptionsnævnet at udarbejde nye generelle retningslinier. Herefter kunne de adoptionsformidlende organisationer i sager, hvor Adoptionsnævnet havde underkendt de lokale samråds afslag på godkendelse, forelægge spørgsmålet om udformningen af socialrapporten for Adoptionsnævnet.
Den konkrete sag blev også omfattet af disse nye retningslinier.
Adoptionsnævnet udfærdigede herefter en ny socialrapport, som fremtrådte som en forståelig og rimelig begrundelse for nævnets godkendelse af parret som adoptanter. (J. nr. 1989-506-64).