I sager om tildeling af apotekerbevillinger træffes to typer afgørelser. Lægemiddelstyrelsens afgørelse om ikke at indstille en ansøger til en bevilling, og Sundhedsministeriets afgørelse om hvem der blandt de indstillede skal have bevillingen.
Ombudsmanden undersøgte af egen drift spørgsmålet om pligten til at partshøre over oplysninger om medansøgere og udtalelserne fra de konsulenter der deltager i Lægemiddelstyrelsens behandling af sagen.
Ombudsmanden udtalte at han var enig i at sager om tildeling af apotekerbevillinger ikke er sager om "ansættelse eller forfremmelse i det offentliges tjeneste" i offentlighedslovens og forvaltningslovens forstand. Ombudsmanden mente derfor at Sundhedsministeriet og lægemiddelstyrelsen i sager om meddelelse af apotekerbevillinger er forpligtet til at overveje spørgsmålet om partshøring også i forhold til oplysninger om medansøgere.
Ombudsmanden udtalte videre at han var enig i at konsulenterne i Lægemiddelstyrelsen må anses for selvstændige. Konsekvensen er at oplysninger i referater af møder i sagerne med konsulenterne, uanset at oplysningerne kun angår konsulenternes vurdering af ansøgernes egnethed, vedrører sagens faktiske omstændigheder og derved som udgangspunkt er omfattet af partshøringspligten.
Ombudsmanden henstillede til Sundhedsministeriet og Lægemiddelstyrelsen at ændre deres praksis i overensstemmelse hermed. (J.nr. 1995-1389-409).