Indenrigsministeriet mente ikke at Københavns Kommune skulle give klageren i denne sag en nærmere begrundelse for at hun ikke fik en andel i lokallønnen. Kvinden var indstillet til en andel, men hun var ikke medlem af den forhandlingsberettigede fagforening.
Det var ombudsmandens opfattelse at beslutningen om ikke at tildele kvinden lokalløn under de foreliggende omstændigheder måtte anses for omfattet af forvaltningslovens afgørelsesbegreb, og da kommunens beslutning herom blev meddelt kvinden skriftligt, skulle afgørelsen have været ledsaget af en begrundelse. jf. forvaltningslovens §§ 22 ff. Under alle omstændigheder måtte det dog følge af principperne for god forvaltningsskik at en myndighed nærmere begrunder et afslag på tildeling af lokalløn overfor en ansat som har været indstillet og som ikke er medlem af en forhandlingsberettiget organisation.
Ombudsmanden mente dog ikke der var fuldt tilstrikkeligt grundlag for at kritisere Indenrigsministeriets opfattelse eller for at bede ministeriet om at genoptage sagen. (J.nr. 1995-2417-802).