Viborg Byråd klagede over at Miljø- og Energiministeriet havde indkaldt to lokalplanforslag om butikscentre efter call in-beføjelsen i planlovens § 3, stk. 4. Indkaldelserne bevirkede at planforslagene ikke kunne vedtages endeligt af byrådet før ministeriet, efter forhandling med byrådet, havde besluttet at vedtagelsen kunne finde sted.
Ombudsmanden mente ikke der var tilstrækkeligt grundlag for at kritisere at Miljø- og Energiministeriet havde anvendt call in-beføjelsen i de to sager. Derimod var det efter ombudsmandens opfattelse kritisabelt at ministeriet i begrundelsen for indkaldelserne henviste til et eventuelt kommende lovforslag. Desuden ville det efter ombudsmandens opfattelse have været bedst stemmende med god forvaltningsskik om ministeriet over for byrådet nærmere havde begrundet hvorfor det mente at betingelserne for at anvende planlovens § 3, stk. 4, i de konkrete tilfælde var opfyldt. (J.nr. 1997-0220-129).