En journalist klagede over Finansministeriets afslag på aktindsigt i en række dokumenter om overdragelsen af visse havnearealer fra Københavns Kommune og Finansministeriet til Ørestadsselskabet. Finansministeriet henviste i afslaget til at dokumenterne var undtaget fra aktindsigt efter forskellige bestemmelser i offentlighedsloven.
Efter gennemgangen af sagen var det ombudsmandens opfattelse at Finansministeriets besvarelse af anmodningen om aktindsigt var kritisabel, og ombudsmanden henstillede at Finansministeriet genoptog sagen. (J.nr. 1997-1225-201).