En journalist anmodede Justitsministeriet om aktindsigt i høringssvarene til lovforslag nr. L 72 om ændring af udlændingeloven (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling af asylansøgninger, når ansøgeren har opnået beskyttelsesstatus i et andet EU-land m.v.).
Justitsministeriet meddelte journalisten aktindsigt i overensstemmelse med anmodningen. Dog undtog ministeriet i alt otte høringssvar fra syv forskellige ministerier fra aktindsigt under henvisning til offentlighedslovens § 24, stk. 1, nr. 2, om dokumenter udvekslet mellem forskellige ministerier på et tidpunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand.
Justitsministeriet fandt ikke, at de undtagne høringssvar indeholdt ekstraheringspligtige oplysninger, ligesom ministeriet ikke fandt grundlag for at meddele journalisten meraktindsigt.
Journalisten klagede herefter til ombudsmanden over afgørelsen og påpegede i sin klage bl.a., at Justitsministeriet efter hans opfattelse burde have udleveret de omhandlede høringssvar efter princippet om meroffentlighed i offentlighedslovens § 14, stk. 1.
I forbindelse med behandlingen af sagen bad ombudsmanden i en supplerende høring Justitsministeriet om at redegøre nærmere for, hvilke overvejelser ministeriet havde gjort sig vedrørende spørgsmålet om meraktindsigt.
Ombudsmanden henviste bl.a. til, at meroffentlighedsprincippet også gælder for dokumenter og oplysninger omfattet af offentlighedslovens § 24, og at det derfor i tilfælde, hvor der ikke – som anført i forarbejderne – foreligger et ”reelt og sagligt” behov for at undtage oplysningerne fra aktindsigt, bør overvejes at give aktindsigt. Ombudsmanden påpegede i den forbindelse, at de omhandlede otte høringssvar havde meget forskellig karakter bl.a. i forhold til omfanget og indholdet af de bemærkninger, som de enkelte ministerier havde haft.
Justitsministeriet meddelte herefter ombudsmanden, at ministeriet på baggrund af ombudsmandens behandling af sagen havde fundet anledning til at overveje, om de omhandlede høringssvar nu kunne udleveres til journalisten, og at ministeriet i den forbindelse havde besluttet at udlevere høringssvarene efter princippet om meroffentlighed.
Det fremgik, at Justitsministeriet ved den nye afgørelse navnlig havde lagt vægt på den tid, der var gået, siden det lovforslag, som høringssvarene relaterede sig til, blev fremsat for Folketinget.
På baggrund af Justitsministeriets nye afgørelse indstillede ombudsmanden sin undersøgelse af sagen.
(Sag nr. 15/00061)