En journalist anmodede om aktindsigt i oplysninger om en politikreds’ indsats vedrørende hastighedskontrol i perioden fra 2010 til den 4. maj 2015. Journalisten anmodede om at få oplyst hver enkelt fotovogns præcise placering med angivelse af den nøjagtige adresse, dato og tidsrum, hvor mange biler der havde passeret vognen, og hvor mange biler der var blevet registreret for at køre for stærkt.
Politiet afslog anmodningen med henvisning til offentlighedslovens § 33, nr. 1. Politiet lagde vægt på, at oplysninger om, hvor fotovognene tidligere havde været placeret, indgik i politiets taktiske løsninger og tiltag i indeværende år, hvor der bl.a. ville blive udført automatisk trafikkontrol på samme steder som tidligere. Efter politiets opfattelse ville en offentliggørelse af oplysningerne derfor kunne forringe politiets muligheder for at forebygge og efterforske overtrædelser af færdselsloven. Rigspolitiet stadfæstede politiets afgørelse.
Ombudsmanden var enig i, at hensynet til den generelle forebyggende effekt af den automatiske trafikkontrol medførte, at politiet ikke på forhånd kunne være forpligtet til at offentliggøre, hvor fotovognene ville blive stillet op.
Efter ombudsmandens opfattelse var politikredsens og Rigspolitiets vurdering af, at det var nødvendigt at undtage oplysninger om, hvor fotovognene havde været placeret, imidlertid ikke tilstrækkeligt begrundet. Ombudsmanden lagde bl.a. vægt på, at offentliggørelse af sådanne oplysninger adskilte sig fra situationen om offentliggørelse på forhånd, ved at man – selv om man fik en viden om, at fotovognene muligvis ville blive placeret samme sted fremadrettet – ikke fik en fuldstændig viden. På det foreliggende grundlag mente ombudsmanden derfor ikke, at politikredsen og Rigspolitiet kunne undtage oplysningerne fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 33, nr. 1.
På den baggrund henstillede ombudsmanden til Rigspolitiet, at sagen blev genoptaget, og at der blev truffet en ny afgørelse.
(Sag nr. 15/02659)