En journalist klagede over, at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter havde afslået at give ham et masseudtræk af oplysninger for alle danske ejendomme og grunde i OIS (Den Offentlige Informationsserver), der indeholder oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret (BBR). Ministeriet henviste i stedet journalisten til, at han kunne betale for adgang til et udtræk af de ønskede oplysninger – enten ved at betale 72.000 kr. for at blive såkaldt datadistributør og derved få adgang til oplysningerne via et distributionsnet eller ved at indgå en aftale på markedsvilkår med en allerede etableret datadistributør om køb af et udtræk af oplysningerne.
Journalisten mente, at han havde ret til det ønskede dataudtræk efter offentlighedslovens § 11, og at ministeriets afslag desuden var i strid med lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.
Ombudsmanden var enig med ministeriet i, at journalisten ikke havde ret til indsigt i de ønskede oplysninger efter offentlighedslovens § 11 i form af et dataudtræk. Ombudsmanden lagde i den forbindelse vægt på, at den særlige ordning med videregivelse af data fra OIS måtte anses som en lex specialis-ordning, hvor ministeriet med hjemmel i lovgivningen kunne opkræve betaling for salg af dokumenter eller sammenstilling af dokumenter. Ombudsmanden var samtidig enig med ministeriet i, at den etablerede ordning, hvorefter enhver kan blive datadistributør mod betaling af et gebyr på 72.000 kr. eller kan indgå aftale med en allerede etableret distributør, var i overensstemmelse med lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.
(Sag nr. 14/04349)