Et trafikselskab gav en journalist afslag på aktindsigt i størrelsen af det honorar, som et produktionsselskab modtog for at levere ”speak” (højtalerudkald) til et offentligt transportmiddel. Trafikselskabet henviste til offentlighedslovens § 30, nr. 2.
Ombudsmanden havde ikke grundlag for at tilsidesætte trafikselskabets vurdering af, at aktindsigt i honoraroplysningen ville kunne påføre speakeren og hans produktionsselskab økonomisk skade af nogen betydning. Samlet kunne ombudsmanden derfor ikke kritisere, at trafikselskabet havde givet journalisten afslag på aktindsigt.
Ombudsmanden henviste til, at der gælder en klar formodning for, at udlevering af oplysninger, der er omfattet af anvendelsesområdet for § 30, nr. 2, indebærer en nærliggende risiko for, at den virksomhed eller person, som oplysningerne angår, vil lide skade af betydning. Ombudsmanden bemærkede i den forbindelse, at trafikselskabet flere gange havde været i kontakt med produktionsselskabet for at få belyst risikoen for økonomisk skadevirkning, hvis anmodningen om aktindsigt blev imødekommet. Produktionsselskabet havde i den forbindelse bl.a. forklaret trafikselskabet, at der for hver opgave, som produktionsselskabet/speakeren indgik, blev aftalt et individuelt honorar, og at offentliggørelse af honorarbeløbet for én opgave med stor sandsynlighed ville kunne påvirke selskabets forhandlingsposition med hensyn til speakerens honorar for andre, fremtidige opgaver. Produktionsselskabet oplyste desuden, at selskabet altid opfattede denne type oplysninger som fortrolige drifts- og forretningsforhold, som de aldrig oplyste om til udenforstående.
Ombudsmanden kunne heller ikke kritisere, at trafikselskabet havde afvist at give journalisten aktindsigt i honoraroplysningen i form af meroffentlighed.
(Sag nr. 17/02986)