En journalist bad Kulturministeriet om aktindsigt i en brevveksling mellem ministeriet og kongehuset. Brevvekslingen vedrørte kronprinsens deltagelse i IOC i forbindelse med en beslutning om, hvorvidt Rusland skulle fratages retten til at deltage i OL i Rio på grund af doping.
Kulturministeriet gav journalisten afslag på aktindsigt og henviste bl.a. til bestemmelsen i offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1, om interne dokumenter.
Kulturministeriet anførte bl.a. – efter drøftelse med Justitsministeriet og Statsministeriet – at enhver udveksling af oplysninger mellem regeringen og kongehuset om regeringens politik efter ministeriets opfattelse burde anses for at ske som ”led i statsstyret”, idet udvekslingen havde til formål at sikre kongehusets neutralitet i forhold til politiske anliggender. Det var derfor Kulturministeriets vurdering, at brevvekslingen mellem Kulturministeriet og kongehuset i den konkrete sag skete som ”led i statsstyret”, og at Kulturministeriet og kongehuset derfor måtte betragtes som én og samme myndighed.
Ombudsmanden bemærkede, at når der anmodes om aktindsigt i forvaltningsmyndigheders brevveksling med regenten (eller f.eks. kronprinsen), rejser det spørgsmål om, hvorvidt brevvekslingen skal betragtes som intern eller ekstern i offentlighedslovens forstand. Det afhænger af brevvekslingens karakter, herunder om brevvekslingen sker som ”led i statsstyret”.
I forhold til den konkrete sag bemærkede ombudsmanden, at kronprinsen blev valgt som medlem af IOC i sin personlige egenskab. De opgaver, som kronprinsen havde varetaget som led i sit medlemskab af IOC, havde han efter det oplyste ikke på noget tidspunkt varetaget som ”led i statsstyret”.
På den baggrund var det ombudsmandens opfattelse, at brevvekslingen mellem Kulturministeriet og kongehuset i den foreliggende sag ikke skete som ”led i statsstyret”, og at Kulturministeriet og kongehuset derfor ikke kunne betragtes som én og samme myndighed. De omhandlede dokumenter var derfor efter ombudsmandens opfattelse ikke interne efter offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1.
Der var på den baggrund ret til aktindsigt i dokumenterne, medmindre de kunne undtages fra aktindsigt i medfør af andre bestemmelser i offentlighedsloven.
Kulturministeriet genoptog herefter sagen.
(Sag nr. 16/04230)