Formanden for en grundejerforening klagede på vegne af en sommerhusejer over, at kommunen og senere Miljø- og Fødevareklagenævnet havde pålagt sommerhusejeren vedligeholdelsespligten for en rørledning, der løb under hans grund.
Rørledningen blev anvendt til at lede overfladevand fra en by videre ud til en fjord, og det fremgik af klagen til ombudsmanden, at sommerhusejeren ikke umiddelbart havde nogen nytte af rørledningen. Sommerhusejeren havde heller ikke haft kendskab til, at rørledningen løb under grunden, før græsplænen blev oversvømmet som følge af en fejl på rørledningen.
Rørledningen havde tidligere været optaget i kommunens spildevandsplan, der var gældende for perioden 1995-2010. På den baggrund havde rørledningen i perioden 1995-2010 retlig status som spildevandsanlæg med bl.a. den virkning, at vedligeholdelsespligten for rørledningen i denne periode påhvilede spildevandsforsyningsselskabet.
Rørledningen var imidlertid ikke medtaget i kommunens spildevandsplan for 2010 og frem – formentlig fordi det var blevet besluttet at separatkloakere området. Bl.a. dette betød, at rørledningen nu ikke længere kunne betragtes som et spildevandsanlæg, men derimod som et vandløb.
Ombudsmanden kunne ikke kritisere kommunens og Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser om, at rørledningen, der løb under sommerhusgrunden, nu havde status som et privat vandløb efter vandløbsloven, og at ejeren af sommerhusgrunden havde vedligeholdelsespligten, når andet ikke var bestemt.
Ombudsmanden henviste – ligesom kommunen og nævnet havde gjort – sommerhusejeren til at tage kontakt til vandløbsmyndigheden, dvs. kommunen, hvis han ønskede en anderledes fordeling af vedligeholdelsesbyrden.
(Sag nr. 17/03031)