Direktoratet for Kriminalforsorgen traf på grund af overtrædelse af vilkårene for en prøveløsladelse afgørelse om genindsættelse til afsoning, og den prøveløsladte blev derfor fængslet igen. Den indsatte krævede afgørelsen om genindsættelse indbragt for retten efter straffuldbyrdelseslovens § 112, nr. 7. Først næsten to måneder senere sendte Direktoratet for Kriminalforsorgen sagen til retten. Den indsatte klagede til ombudsmanden over direktoratets sagsbehandlingstid.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 114, stk. 1, skal en sag som den foreliggende indbringes for retten ”uden unødigt ophold”. Ombudsmanden udtalte, at det efter hans opfattelse betyder, at forberedelsen af en sag, der er begæret indbragt for retten efter lovens § 112, skal skride kontinuerligt frem.
Direktoratet oplyste over for ombudsmanden, at den lange sagsbehandlingstid skyldtes en fejl hos direktoratet. Ombudsmanden bemærkede imidlertid, at direktoratet havde haft flere muligheder for at opdage fejlen. Den indsattes advokat havde således henvendt sig til direktoratet flere gange og rykket for svar på, om sagen var blevet indbragt for retten.
Ombudsmanden fandt det meget beklageligt, at direktoratet ikke havde sørget for, at sagen blev indbragt for retten tidligere. En sagsbehandlingstid på næsten to måneder, herunder en periode på otte uger, hvor sagen havde ligget stille, var efter ombudsmandens opfattelse ikke i overensstemmelse med straffuldbyrdelseslovens § 114, stk. 1.
Ombudsmanden besluttede samtidig at indlede en undersøgelse af egen drift vedrørende direktoratets generelle praksis for indbringelse af sager for retten efter straffuldbyrdelseslovens § 112 i lyset af kravet efter lovens § 114 om, at sagerne skal indbringes ”uden unødigt ophold”.
(Sag nr. 18/03301)