Om undersøgelsen
Som led i temaundersøgelsen vil ombudsmanden besøge et antal fængsler og arresthuse. Under besøgene vil de indsattes muligheder for besøg og beskæftigelse blive drøftet med institutionernes ledelse, indsatte, besøgsvenner og personalet, ligesom besøgsholdene vil se på institutionernes besøgslokaler, værksteder og undervisningslokaler.
Læs mere om ombudsmandens tilsynsbesøg og temaer.
Om besøg
Afsonere har som udgangspunkt ret til mindst ét ugentligt besøg af mindst én times varighed og så vidt muligt af to timers varighed. Der kan i den enkelte institution gives tilladelse til besøg i videre omfang (§ 51 i straffuldbyrdelsesloven).
Varetægtsarrestanter kan modtage besøg i det omfang, opretholdelse af orden og sikkerhed i varetægtsfængslet tillader det. Politiet kan af hensyn til varetægtsfængslingens øjemed modsætte sig, at en varetægtsarrestant modtager besøg, eller forlange, at besøg finder sted under kontrol (§ 771, stk. 1, 1. og 2 pkt. i retsplejeloven).
Af varetægtsbekendtgørelsen fremgår det, at varetægtsarrestanter med de begrænsninger, der følger af bekendtgørelsens §§ 42-45, har ret til besøg, så ofte forholdene tillader det. Besøgstiden må ikke være kortere end en halv time. Længerevarende besøg skal tillades i det omfang, forholdene tillader det (§ 40, stk. 1, og § 41 i bekendtgørelse nr. 1130 af 17. august 2023 om ophold i varetægt).
Om beskæftigelse
Afsonere i fængsler har både ret og pligt til at være beskæftiget. Varetægtsarrestanter og afsonere, som er placeret i et arresthus, har ret til at være beskæftiget, men er ikke omfattet af arbejdspligten. Det betyder, at alle afsonere og varetægtsarrestanter skal tilbydes beskæftigelse (§ 38 i straffuldbyrdelsesloven og §§ 1 og 2 i bekendtgørelse nr. 1016 af 28. juni 2022 om beskæftigelse mv. af indsatte i kriminalforsorgens institutioner).
Valget af beskæftigelse træffes i hvert enkelt tilfælde på grundlag af en samlet vurdering af den indsattes forhold. Der skal så vidt muligt tages hensyn til den indsattes eget ønske og til den indsattes muligheder for at få beskæftigelse eller begynde uddannelse efter løsladelsen. Hvis den indsatte mangler skolekundskaber eller erhvervsmæssig eller anden uddannelse, skal kriminalforsorgen vejlede den indsatte om mulighederne for at afhjælpe dette (§ 39 i straffuldbyrdelsesloven).