En borger havde orienteret Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) om, at vedkommende og vedkommendes ægtefælle havde ophævet deres samliv. Ægtefællen havde en opholds- og arbejdstilladelse som medfølgende ægtefælle til borgeren efter udlændingelovens § 9 m, stk. 1.
Efter offentlighedslovens § 8 bad borgeren efterfølgende om egenacces i verserende sager hos SIRI, hvilket SIRI og Udlændinge- og Integrationsministeriet afslog med henvisning til offentlighedslovens § 33, nr. 5. Ministeriet gav udtryk for bl.a., at oplysningen om eksistensen af en eventuel udlændingesag var omfattet af offentlighedslovens § 30, nr. 1, og undergivet tavshedspligt efter forvaltningslovens § 27, samt at udlevering af en eventuel sådan oplysning ville indebære et brud på ministeriets tavshedspligt.
Ombudsmanden anførte, det ikke er enhver oplysning, der afslører, at en person har en opholds- og arbejdstilladelse, der kan undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 30, nr. 1, jf. også FOB 2022-22.
Ombudsmanden anførte endvidere, at adgangen til at undtage oplysninger fra egenacces er ganske snæver, og at virkningen af reglen om egenacces i offentlighedsloven er, at man har ret til indsigt i oplysninger om sig selv i grundlæggende samme omfang, som det er tilfældet for parter efter forvaltningslovens regler. Vurderingen af retten til aktindsigt efter offentlighedslovens § 30 er således ikke afgørende for, om en person har ret til egenacces. Der er heller ikke parallelitet mellem forvaltningslovens regler om tavshedspligt og muligheden for at undtage oplysninger fra egenacces efter offentlighedslovens § 8.
Samlet set var det ombudsmandens opfattelse, at de hensyn, som myndighederne havde fremført til støtte for afslaget, ikke kunne begrunde, at borgeren var meddelt afslag på egenacces.
Ombudsmanden henstillede på den baggrund, at Udlændinge- og Integrationsministeriet genoptog sagen.
(Sag nr. 22/00648)