En borger klagede over, at han var blevet blokeret fra klima-, energi-, og forsyningsministerens profiler på Facebook og Twitter. Profilerne blev oprettet af ministeren som privatperson, før han blev minister, men borgeren mente, at profilerne nu reelt blev administreret af ministeren i sin egenskab af minister og ikke som privatperson, og at de dermed var omfattet af almindelige forvaltningsretlige regler i forhold til bl.a. blokering af brugere.
Ombudsmanden kunne ikke kritisere Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering af, at profilerne fortsat blev ført af ministeren som privatperson.
Ombudsmanden lagde vægt på bl.a., at embedsværket ikke bistod med administrationen af profilerne. Desuden indgik oplysninger om profilernes indhold og embedsværkets bistand til indlæg på profilerne i ombudsmandens vurdering.
Da ombudsmandens virksomhed alene omfatter ministres handlinger som ministre og ikke deres handlinger som privatpersoner og partipolitikere, kunne ombudsmanden ikke behandle borgerens klage over blokeringen.
Ombudsmanden udtalte imidlertid mere generelt, at sagen efter hans opfattelse rejste en række principielle spørgsmål. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets skøn over omfanget af embedsværkets bistand pegede således i retning af, at embedsværket i perioden fra juni 2019 til juni 2022 havde udarbejdet i alt over 1.000 udkast til opslag på ministerens private profiler.
Ombudsmanden mente, at sagen tegnede et billede af en udvikling, hvor embedsværket i stigende omfang anvendes til politisk virksomhed i bred forstand – herunder til personlig profilering og branding af deres minister – på private sociale profiler, der ikke er underlagt de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om bl.a. saglighed og lighed, og hvor ministeren frit kan vælge, hvem der skal kunne deltage i debatten.
(Sag nr. 22/01283)