En journalist havde bedt Forsvarsministeriet om aktindsigt i en juridisk udredning om afklaring af, hvornår Danmark var en del af krigen i Ukraine, samt aktlister om samme emne. Ministeriet gav delvist afslag på aktindsigt og henviste til, at der forelå en særlig bestemmelse om tavshedspligt, jf. offentlighedslovens § 35, men havde ikke angivet, hvilken særlig bestemmelse om tavshedspligt der havde begrundet afslaget.
Ombudsmanden kunne ikke kritisere, at ministeriet havde undtaget et dokument og oplysninger på aktlisten fra aktindsigt med henvisning til, at der forelå en særlig bestemmelse om tavshedspligt.
Efter ombudsmandens opfattelse ville en oplysning om det relevante retsgrundlag normalt ikke indebære en prisgivelse af de hensyn, der begrundede, at retten til aktindsigt blev begrænset eller helt afskåret. Det ville derfor formentlig kun være ganske sjældent, at en oplysning herom ville kunne undlades i en begrundelse.
I den foreliggende sag var ombudsmanden dog enig med Forsvarsministeriet i, at angivelse af den relevante bestemmelse om tavshedspligt ville indebære en prisgivelse af de hensyn, der havde ført til undtagelsen fra aktindsigt. Det var heller ikke muligt for ombudsmanden at uddybe dette nærmere uden selv at prisgive de nævnte hensyn.
Forsvarsministeriet burde dog i sin afgørelse have henvist til forvaltningslovens § 24, stk. 3, for dermed at angive retsgrundlaget for, at ministeriet begrænsede begrundelsen for sin afgørelse i sagen i forhold til de almindelige regler herom.
(Sag nr. 22/03396)