Ombudsmanden blev bekendt med at SU-styrelsen (nu Uddannelsesstyrelsen) kun meddelte sine afgørelser om specialpædagogisk bistand (SPS) ved at lægge dem i styrelsens edb-system. Det var herefter op til den uddannelsesinstitution der havde søgt, at gå ind i systemet og se om styrelsen havde truffet afgørelse i sagen. Afgørelsen blev således hverken meddelt til den uddannelsesinstitution der havde søgt, eller til den elev der skulle modtage den specialpædagogiske bistand.
Ombudsmanden bad styrelsen udtale sig om hjemlen for ordningen og oplyse hvem styrelsen anså for parter i sagen.
Styrelsen mente at blandt andre den elev der skulle modtage den specialpædagogiske bistand, var part i sagen. Den opfattelse erklærede ombudsmanden sig enig i.
Ombudsmanden udtalte videre at det følger af almindelige retsgrundsætninger at myndighederne skal meddele deres afgørelser direkte til sagens parter. En fravigelse fra en retsgrundsætning kræver klar hjemmel i en lov.
Loven om SPS indeholdt ikke en sådan klar hjemmel, og ombudsmanden henstillede derfor til styrelsen at ændre sin administrative praksis så styrelsen meddelte sine afgørelser direkte til den elev der skulle modtage den specialpædagogiske bistand.
Ombudsmanden udtalte endelig at loven ikke indeholdt en tilstrækkelig hjemmel til at styrelsen kunne kræve at de uddannelsesinstitutioner der søgte om SPS, skulle modtage afgørelserne via styrelsens edb-system.
(J.nr. 2010-1527-7093)