En yngre kvinde havde igennem 2½ år modtaget merudgiftsydelse efter servicelovens § 100. Da kommunen genvurderede kvindens merudgiftsbevilling, ændrede den vurderingen af om hun var omfattet af personkredsen i servicelovens § 100. Det betød at kvinden ikke længere var berettiget til merudgiftsydelse.
Kvinden klagede til det sociale nævn som var enig med kommunen i at kvinden ikke var omfattet af den personkreds der kunne få dækket sine merudgifter.
Myndighedernes afgørelser indeholdt udelukkende en begrundelse for hvorfor kvinden ikke opfyldte betingelserne for at være omfattet af personkredsen i servicelovens § 100. Myndighederne forholdt sig derimod ikke til det faktum at kvinden i 2½ år var blevet anset for omfattet af personkredsen, og de gav ikke kvinden en forklaring på hvorfor de – i modsætning til tidligere – nu vurderede at hun ikke var det.
Fordi myndighedernes afgørelser ikke fremstod som en forklaring på hvorfor det nu vurderedes at kvinden ikke var omfattet af personkredsen i servicelovens § 100, mente ombudsmanden ikke at kvinden havde fået en fyldestgørende begrundelse for afgørelserne. Det mente ombudsmanden var kritisabelt.
Ombudsmanden henstillede til det sociale nævn at nævnet genoptog sagen og gav kvinden en forklaring på hvorfor det – i modsætning til tidligere – blev vurderet at hun ikke var omfattet af personkredsen i servicelovens § 100.
(J.nr. 2010-2967-0315)