En mand klagede i 2010 til ombudsmanden over at Skatte- og Vurderingsankenævn Bornholm endnu ikke havde færdigbehandlet hans sag om vurderingen pr. 1. oktober 2008 af en række sommerhusgrunde. Nævnet modtog mandens klage i juli 2009 og oplyste i juli 2010 at sagen tidligst kunne forventes afsluttet i august 2011. Sagsbehandlingstiden i nævnet ville således blive mindst 2 år og 1 måned.
Ombudsmanden afsluttede sin behandling af klagen før vurderingsankenævnet havde færdigbehandlet sagen. Han udtalte at sagsbehandlingstiden i nævnet, medregnet nævnets prognose for hvornår sagerne kunne afsluttes, klart overskred den sagsbehandlingstid borgeren med rimelig kunne forvente.
Vurderingsankenævnet oplyste at der var problemer med sagsbehandlingstiden i alle landets vurderingsankenævn. Der var sket en markant stigning i antallet af klagesager i nævnene. Nævnene var derfor gået sammen om at behandle de ældste sager på landsplan først.
Ombudsmanden udtalte at han ikke kunne kritisere at de ældste sager i landet blev behandlet først.
Ombudsmanden udtalte sig også om pligten til at give underretning om sagsbehandlingstiden. I den situation vurderingsankenævnene var i, kunne han ikke kritisere at nævnet kun hver 12. måned gav underretning om sagsbehandlingstiden.
De oplysninger som ombudsmanden fik af vurderingsankenævnet om forholdet mellem antallet af klagesager og nævnets ressourcer, bevirkede at ombudsmanden besluttede at rejse en sag af egen drift over for Skatteministeriet om sagsbehandlingstiderne i landets 15 vurderingsankenævn.
(J.nr. 2010-3186-2001)