En advokat klagede på vegne af et flygtningebarn bl.a. over at Udlændingeservice ikke havde iværksat en eftersøgning af barnets morbror efter at barnet var rejst alene ind i Danmark. Advokaten henviste til at Udlændingeservice efter udlændingeloven var forpligtet til at eftersøge morbroren som den eneste tilbageværende slægtning efter forældrenes død. Det fulgte af reglerne at eftersøgning af familiemedlemmer skulle iværksættes hurtigst muligt efter at barnet var kommet til landet og havde fået udpeget en repræsentant.
Mens ombudsmanden behandlede sagen, fandt han ud af at det havde været Udlændingeservices praksis først at indlede eftersøgningen når barnet havde fået afslag på opholdstilladelse og stod for at skulle sendes ud af landet. Udlændingeservice havde over for ombudsmanden desuden henvist til at man gik ud fra at det var tilstrækkeligt at opfordre barnet til selv at iværksætte eftersøgning gennem Internationalt Røde Kors.
Det var ombudsmandens opfattelse at Udlændingeservices praksis ikke opfyldte eftersøgningspligten som fastsat i 2007-udlændingeloven.
Ombudsmanden anså det desuden for meget beklageligt at Udlændingeservice ikke i den konkrete sag havde iværksat en eftersøgning af barnets morbror hurtigst muligt efter at barnet var rejst ind i Danmark.
Udlændingemyndighederne oplyste over for ombudsmanden at de fremover på forskellig vis ville sørge for at der hurtigst muligt efter indrejsen blev iværksat eftersøgning af familiemedlemmer til uledsagede børn. Ombudsmanden bad om at blive holdt orienteret om erfaringerne med de tiltag myndighederne havde iværksat.
(J.nr. 2010-0540-6462)