En borger klagede til ombudsmanden over at kommunen og det sociale nævn havde afvist at godkende hendes udgifter til bil som ”rimelige faste udgifter” i forbindelse med hendes ansøgning om personligt tillæg efter pensionsloven. Som begrundelse havde myndighederne henvist til en fast praksis hvor udgifter til bil kun godkendes hvis bilen er nødvendig af helbredsmæssige eller arbejdsmæssige grunde.
Ombudsmanden mente at myndighederne burde have vurderet om ansøgerens argumenter for at have bil kunne føre til at myndighederne i det konkrete tilfælde måtte fravige deres praksis. Ved ikke at gøre det havde myndighederne efter ombudsmandens opfattelse ulovligt sat skøn under regel.
Sagen rejste også et spørgsmål om begrundelse, jf. forvaltningslovens § 24. Ombudsmanden mente at myndighedernes begrundelse – hvor myndighederne henviste til den faste praksis – overordnet set var subjektivt korrekt.
(J.nr. 2008-1332-055).