To borgere klagede til et statsamt i en byggesag. Sagen overgik til en statsforvaltning som afviste at behandle klagen. Statsforvaltningen henviste til at klagerne ikke var parter i sagen og derfor ikke klageberettigede efter byggeloven. Borgerne klagede til ombudsmanden der bad statsforvaltningen om en udtalelse. Statsforvaltningen traf en ny afgørelse om at afvise klagen, men nu med henvisning til at statsforvaltningen ikke havde kompetence til at behandle klagen fordi den angik en byplanvedtægt og ikke byggelovgivningen. Borgerne klagede også til ombudsmanden over denne afgørelse.
Ombudsmanden kritiserede statsforvaltningens seneste afgørelse fordi klagen til statsamtet mest naturligt måtte forstås som en klage over at kommunen ikke havde foretaget partshøring før den udstedte byggetilladelsen. Statsforvaltningen burde i hvert fald have spurgt borgerne om klagen skulle forstås på denne måde. Ombudsmanden tog ikke stilling til statsforvaltningens første afgørelse, men henstillede at statsforvaltningen genoptog sagen. Hvis statsforvaltningen igen nåede frem til at borgerne ikke var klageberettigede, ville ombudsmanden behandle klagen om dette spørgsmål.
(J.nr. 2007-3930-120).