En kommune afskedigede en pædagog og blacklistede ham fra fremtidige job med børn og unge i kommunen. Kommunen lagde vægt på at den manglede tillid til pædagogen fordi han i et tidligere ansættelsesforhold i kommunen havde været sigtet for blufærdighedskrænkelse af en 13-årig autist. Politiet havde opgivet sigtelsen mod pædagogen på grund af bevisets stilling. Kommunen havde ikke set politiets videoafhøring af autisten og havde heller ikke selv talt med den autistiske dreng. Kommunen oplyste at det afgørende for kommunens sag var hvad drengen havde forklaret til politiet, og at drengen var autist.
Ombudsmanden udtalte at det var kritisabelt at kommunen havde afskediget pædagogen uden at undersøge det af kommunen påberåbte grundlag for afskedigelsen. Kommunen havde ikke indhentet politiets grundlag for at opgive sigtelsen (herunder videoafhøringen af drengen), og kommunen havde heller ikke selv iværksat en undersøgelse af sagen. Ombudsmanden udtalte også at kommunens generelle udtalelse om sandhedsværdien af autistiske børns udtalelser gav ham anledning til betænkeligheder.
Ombudsmanden anførte at der ikke var hjemmel i lovgivningen til at kommunen på baggrund af diagnosen autisme kunne tilsidesætte de almindelige principper om fri bevisbedømmelse, herunder at der i det hele taget skulle foretages en bevisbedømmelse. Da kommunen ikke havde undersøgt grundlaget for afskedigelsessagen, ville det også være kritisabelt hvis kommunen inddrog det samme – uundersøgte forhold – ved fremtidige stillingsansøgninger fra pædagogen.
(J.nr. 2006-2211-819).