Disciplinære advarsler til to chefer i Rigspolitiet blev tilbagekaldt. Efterfølgende afslog Rigspolitiet og Justitsministeriet at give en journalist aktindsigt både i de oprindelige begrundelser for advarslerne og i begrundelserne for at tilbagekalde advarslerne.
Efter offentlighedslovens § 21, stk. 2, er der som udgangspunkt ikke ret til aktindsigt i sager om enkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentliges tjeneste. Som undtagelse herfra er der dog efter lovens § 21, stk. 3, 2. pkt., for så vidt angår chefer ret til indsigt i ”disciplinære reaktioner i form af advarsel eller derover”. Hovedspørgsmålet i sagen var, om begrebet ”disciplinære reaktioner” kun omfatter eksisterende disciplinære reaktioner, eller om det også omfatter disciplinære reaktioner, som tidligere har været pålagt den ansatte, men nu er tilbagekaldt.
Efter ombudsmandens opfattelse var de oprindelige, men nu tilbagekaldte, afgørelser om at meddele advarslerne ikke omfattet af offentlighedslovens § 21, stk. 3, 2. pkt., og dermed ikke undergivet aktindsigt. Ombudsmanden lagde vægt på, at det er offentlighedslovens generelle princip, at en aktindsigtsanmodning skal bedømmes på baggrund af forholdene ved sagens behandling. På dette tidspunkt forelå der ingen disciplinær reaktion, og det fremgår af forarbejderne til offentlighedsloven, at der ikke er ret til aktindsigt i afgørelser om, at der ikke er grundlag for at iværksætte en disciplinær reaktion.
Ombudsmanden var desuden enig med myndighederne i, at heller ikke afgørelserne om at tilbagekalde advarslerne var omfattet af offentlighedslovens § 21, stk. 3, 2. pkt. En afgørelse om at tilbagekalde en advarsel – der ikke i øvrigt går ud på at iværksætte en anden disciplinær reaktion i form af advarsel eller derover – er således ikke omfattet af bestemmelsen.
Ombudsmanden kunne ikke kritisere myndighedernes afslag på at give meroffentlighed. Det gjaldt, selv om der var givet aktindsigt i advarslerne, før de blev tilbagekaldt. Det var nemlig sagligt, at myndighederne havde lagt vægt på, at der var et hensyn til – så vidt muligt – at stille medarbejderne, som hvis advarslerne aldrig var blevet meddelt, og et hensyn til at undgå, at de ansatte igen blev genstand for omtale i offentligheden.
(Sag nr. 23/03723 og 23/04352)