Under tilsynsbesøg på psykiatriske afdelinger blev ombudsmanden bekendt med, at der på nogle psykiatriske afdelinger blev brugt private vagter, som i visse tilfælde deltog i magtanvendelser over for patienter.
Ombudsmanden indledte en generel egen drift-undersøgelse af spørgsmålet om, hvorvidt der er hjemmel til, at vagter, som er ansat i et privat firma, efter aftale med en region eller en psykiatrisk afdeling kan anvende magt efter psykiatrilovens § 17, stk. 1, over for patienter på psykiatriske afdelinger.
Ombudsmanden fandt, at faktisk myndighedsudøvelse i form af anvendelse af fysisk magt var omfattet af kravet om udtrykkelig lovhjemmel i forbindelse med delegation til private. Dette omfattede også de tilfælde, hvor beslutningen om at anvende fysisk magt blev truffet af myndigheden, og den private ”alene” deltog i anvendelsen af fysisk magt efter instruktion fra myndigheden. Da psykiatrilovens § 17, stk. 1, ikke indeholdt hjemmel til delegation af magtanvendelse til private, var det ombudsmandens opfattelse, at psykiatriske afdelinger ikke kunne delegere deltagelse i magtanvendelse efter denne bestemmelse til private vagter.
(Sag nr. 22/01274)