Ombudsmanden tog af egen drift et generelt spørgsmål om genoptagelse af tidligere afgjorte sager om humanitær opholdstilladelse op til behandling.
Det følger af bestemmelserne i udlændingeloven at en ansøgning om humanitær opholdstilladelse kun kan indgives af personer der opholder sig i Danmark. Det var derfor klart at udlændingemyndighederne kunne afvise førstegangsansøgninger om humanitær opholdstilladelse der blev indgivet fra udlandet. Spørgsmålet var imidlertid om også anmodninger om genoptagelse skulle afvises når anmodningen blev indgivet fra udlandet af personer der havde fået afslag på humanitær opholdstilladelse under ophold her i landet og efterfølgende var udsendt eller udrejst.
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration oplyste at ministeriet efter sin praksis altid betragtede en henvendelse indgivet fra udlandet om behandling af en afsluttet sag om humanitær opholdstilladelse fra en udlænding der var udrejst frivilligt, som en ny ansøgning, med den virkning at henvendelsen ville blive afvist. Hvis en udlænding var tvangsmæssigt udsendt, ville en ny i henvendelse i en afsluttet sag om humanitær opholdstilladelse efter omstændighederne blive betragtet som en anmodning om genoptagelse der ville blive realitetsbehandlet. Det afhang bl.a. af om udlændingen henviste til forhold der vedrørte tiden for hans ophold i Danmark, og af om det var undskyldeligt at de nye oplysninger først blev fremlagt efter at udlændingen var udsendt af Danmark.
Ombudsmanden udtalte at ministeriet efter hans opfattelse ikke uden videre kunne betragte en henvendelse indgivet fra udlandet om behandling af en afsluttet sag om humanitær opholdstilladelse fra en udlænding som var udrejst frivilligt, som en ny ansøgning, med den virkning at henvendelsen ville blive afvist. Ombudsmanden mente at spørgsmålet om hvorvidt en henvendelse skulle betragtes som en ny ansøgning eller en anmodning om genoptagelse, måtte vurderes ud fra om der var materiel identitet mellem den afsluttede sag og den nye henvendelse. Hvis det var tilfældet, måtte den nye henvendelse efter ombudsmandens opfattelse betragtes som en anmodning om genoptagelse og ikke som en ny førstegangsanmodning, uanset om udlændingen var udrejst frivilligt eller var tvangsmæssigt udsendt. Herudover var det ombudsmandens opfattelse at spørgsmålet om hvorvidt det var undskyldeligt eller ej at oplysninger først var fremlagt efter udrejsen eller udsendelsen fra Danmark, kun undtagelsesvis burde tillægges vægt hvis oplysningerne i øvrigt kunne have ført til genoptagelse.
(J.nr. 2006-3032-649)
Klik på linket til højre for at læse hele redegørelsen.