En mand klagede til Landsskatteretten over såvel skatteansættelsen for hans anpartsselskab som hans egen skatteansættelse. Landsskatteretten havde ved modtagelsen af mandens klager oplyst at sagsbehandlingstiden var 9-15 måneder. Efter modtagelsen af det sidste materiale fra de underordnede myndigheder lå sagerne hos Landsskatteretten i 1 år og 2 måneder uden at Landsskatteretten foretog sig noget. På mandens foranledning blev der holdt et møde om sagerne, men efter at Landsskatteretten havde modtaget mandens bemærkninger til mødereferatet, lå sagerne igen uekspederede hen i Landsskatteretten. Da der var gået yderligere 1 år og 1 måned, rykkede manden Landsskatteretten for svar. Under en telefonsamtale med manden i forlængelse af rykkeren beklagede Landsskatteretten den lange sagsbehandlingstid og oplyste at sagerne ville blive fremskyndet. Der skete fortsat ikke noget i sagerne, og manden rykkede igen for svar. På dette tidspunkt havde sagerne været under behandling i Landsskatteretten i henholdsvis 3 år og 10 måneder og 3 år og 6 måneder.
Da manden til sidst henvendte sig til ombudsmanden, havde sagerne været under behandling i Landsskatteretten i mere end 4 år og var endnu ikke afsluttede.
Landsskatteretten beklagede meget den lange sagsbehandlingstid over for ombudsmanden og beklagede også at manden siden mødet ikke regelmæssigt var blevet orienteret om sagsbehandlingen.
Ombudsmanden mente det var overordentlig kritisabelt at Landsskatterettens behandling af sagen efter mere end 4 år ikke var afsluttet, og at Landsskatteretten i hele forløbet havde undladt at underrette manden om at sagernes behandling trak ud, og hvad årsagen var til det.
Ombudsmanden kritiserede også at Landsskatteretten ikke havde lavet notat om en telefonsamtale som ifølge Landsskatteretten havde fundet sted på baggrund af en af mandens rykkere. (J.nr. 2007-3804-200).
Klik på linket til højre for at læse hele redegørelsen.