En handicappet mand der var tildelt handicaphjælp og overvågning med 25½ time pr. døgn, flyttede i efteråret 1995 ind i en bolig der lå afsides. Han ansøgte efterfølgende kommunen om hjælp til boligændringer, men kommunen afslog ansøgningen. Kommunens afgørelse blev tiltrådt af det sociale ankenævn og af Den Sociale Ankestyrelse. Nævnet og Ankestyrelsen bad dog kommunen om, i samarbejde med manden og set i lyset af hans ønsker om at bo på landet, at søge at tilvejebringe en løsning - herunder at foretage et ny vurdering af den nuværende boligs beliggenhed under hensyn til at ansøgeren havde boet på ejendommen i et år uden problemer.
I anledning af klagen bad ombusmanden kommunen, det sociale ankenævn og Den Sociale Ankestyrelse om at udtale sig i sagen. Mens ombudsmadnen afventede myndighedernes udtalelser, fastholdt kommunen efter en fornyet behandling afslaget på hjælp til boligændringer. Manden klagede over kommunens afslag til det sociale ankenævn som ændrede kommunens afgørelse. Ankenævnet lagde ved sin afgørelse vægt på at kommunens vurdering af hensigtsmæssigheden af den ansøgte boligindretning måtte betragtes som åbentbart urimelig idet kommunen ikke havde tillagt det betydning af manden i mere end et år havde boet på ejendommen uden nogen problemer. Herefter besluttede ombudsmanden ikke at foretage sig videre vedrørende myndighedernes tidligere afgørelser. Ombudsmanden bad dog kommunen om at underrette ham om kommunens beslutning om omfanget af hjælpen til boligindretning. (J.nr. 1996-2295-054).