Det fremgik af en avisartikel at Skatteministeriet ikke havde fundet anledning til at orientere om en dom der åbnede mulighed for at en række personer kunne søge deres skatteansættelser genoptaget.
Ombudsmanden tog spørgsmålet om den manglende orientering op af egen drift (§ 6, stk. 5, i den dagældende ombudsmandslov). Ombudsmanden udtalte at dommen efter hans opfattelse var udtryk for en sådan underkendelse af praksis at myndigheden var underlagt den pligt der antages at gælde, til at genoptage tilsvarende sager på eget initiativ. Det samme resultat måtte man nå til efter Told- og Skattestyrelsens særlige genoptagelsescirkulære.
Da ombudsmanden imidlertid ikke kunne afvise at der var administrative vanskeligheder forbundet med at finde de relevante sager frem, kunne han ikke kritisere at myndighederne undlod genoptagelse på eget initiativ.
De berørte burde dog orienteres om deres muligheder for at søge genoptagelse, og ombudsmanden henstillede derfor at Skatteministeriet - hvis de relevante sager ikke kunne findes frem - gennem offentlig information gav oplysning om muligheden for at søge om genoptagelse. (J.nr. 1996-724-209).