Et forbund klagede til ombudsmanden over at Århus Statsamt havde afvist at gå dybere ind i spørgsmålet om hvorvidt Silkeborg Kommune som bygningsmyndighed kunne give sig selv dispensation efter byggelovgivningens regler. Århus Statsamt henviste til at myndighedssubstitution efter en ændring af byggeloven i 1990 ikke var mulig, og at kommunen ikke var myndighedsinhabil. Århus Statsamt henviste i øvrigt til at statsamtets kompetence som klageinstans i dispensationssager alene omfattede retlige spørgsmål.
Ombudsmanden udtalte at Silkeborg Kommune i medfør af almindelige retsgrundsætninger om myndighedsinhabilitet var inhabil i den foreliggende situation. Ombudsmanden udtalte endvidere at han måtte lægge til grund at det var lovgivers intention at der ikke skulle være mulighed for myndighedssubstitution efter lovændringen i 1990. Ombudsmanden mente imidlertid ikke at lovgiver også havde ønsket at afskære det almindelige princip om at en eventuel klageinstans foretog en mere intensiv prøvelse i sager hvor der var tale om myndighedsinhabilitet eller tilsvarende situationer med mulige interessekonflikter.
En sådan mere intensiv prøvelse kunne foretages inden for rammerne af en prøvelse af retlige spørgsmål. Ombudsmanden henviste til at statsamtet i den foreliggende sag, hvor forbundet påstod at Silkeborg Kommune havde inddraget usaglige hensyn (magtfordrejning), kunne indhente sagkyndige udtalelser fra andre (uafhængige) myndigheder, eller eventuelt lade det hvile på kommunen at godtgøre at afgørelsen udelukkende var båret af saglige hensyn.
Ombudsmanden henstillede derfor at Århus Statsamt genoptog sagen. (J.nr. 1995-2214-160).