En far fik afslag på fastsættelse af samvær med hans datter på syv år. Civilretsdirektoratet begrundede afgørelsen med at der var gået et langt tidsrum hvor faderen ikke havde haft kontakt med datteren, og at moderen havde stærk modvilje mod samværet. Civilretsdirektoratet henviste til at fastsættelse af samvær ville gribe forstyrrende ind i datterens forhold.
Ombudsmanden mente ikke at Civilretsdirektoratet i tilstrækkelig grad havde anført hvilke konkrete omstændigheder der førte til at det var nødvendigt at afslå samvær. Ombudsmanden udtalte derfor at begrundelsen ikke opfyldte forvaltningslovens krav. Ombudsmanden henstillede at Civilretsdirektoratet genoptog sagen. (J.nr. 1996-2154-654).