Folketingets Ombudsmand afsluttede i 2018 en generel undersøgelse af SKATs overholdelse af reglerne om selvinkriminering i retssikkerhedslovens § 10 i forbindelse med 176 materialeindkaldelser, som SKAT udsendte til borgere på baggrund af de såkaldte Panama Papers. I materialeindkaldelserne pålagde SKAT borgerne at indsende oplysninger, så det kunne afklares, om de skyldte skat til Danmark.
I forlængelse heraf undersøgte ombudsmanden SKATs indhentelse af oplysninger og mistankevurdering i et konkret sagskompleks, som en advokat havde indsendt til ombudsmanden. Advokaten repræsenterede en borger, der havde modtaget en af de 176 materialeindkaldelser. Det var advokatens opfattelse, at SKAT på et tidligt tidspunkt under behandlingen af sagskomplekset havde konkret mistanke om en strafbar lovovertrædelse, og at hans klient derfor burde have været oplyst om sine rettigheder efter retssikkerhedslovens § 10, tidligere end det skete.
Den pågældende borger havde modtaget flere materialeindkaldelser og rykkere fra SKAT – først på baggrund af oplysninger modtaget i kraft af et rentebeskatningsdirektiv og senere også på baggrund af Panama Papers.
Ombudsmanden konkluderede efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagskomplekset, at SKAT på et tidligere tidspunkt end lagt til grund af skattemyndighederne havde grundlag for en konkret mistanke om, at borgeren havde begået en strafbar lovovertrædelse. Ombudsmanden fandt det derfor beklageligt, at SKATs indhentelse af oplysninger ikke var sket i overensstemmelse med reglerne i retssikkerhedslovens § 10.
Det kunne ikke udledes af ombudsmandens konklusioner i det undersøgte konkrete sagskompleks, at der også var begået fejl i de andre sager, som var indledt på baggrund af Panama Papers. Ombudsmanden udtalte dog, at han gik ud fra, at Skattestyrelsen (tidligere SKAT) – i lyset af ombudsmandens bemærkninger – ville vurdere, om der var grundlag for nærmere at gennemgå en eller flere af de øvrige Panama Papers-sager.
(Sag nr. 18/02199)