En udenlandsk kvinde skulle tvangsudsendes af politiet sammen med flere andre udlændinge.
Politiet havde forud for udsendelsen vurderet, at både hun og de øvrige udlændinge ville søge konfrontation ved udrejsen.
Udlændingens hænder blev fikseret i et transportbælte tre gange under udsendelsen – første gang, da hun blev hentet i et udlændingecenter. Fikseringen blev taget af ca. to timer efter, da udlændingen var kommet ombord på et fly.
Den anden fiksering blev foretaget i flyet kort før en mellemlanding i Rotterdam og ophørte kort efter udstigning i Rotterdam. Den tredje fiksering blev foretaget kort før afgang med et andet fly fra Rotterdam og ophørte kort efter ombordstigning.
Udlændingens opførsel under udsendelsen blev af politiet beskrevet som ”eksemplarisk”.
Ombudsmanden havde ikke grundlag for at tilsidesætte politiets vurdering af behovet for at fiksere udlændingens hænder, da udlændingen blev hentet i udlændingecenteret, og de første ca. to timer af udsendelsen.
Ombudsmanden fandt ikke, at der var tilstrækkelig dokumentation for, at politiet forud for de to efterfølgende fikseringer af udlændingens hænder havde foretaget en konkret og individuel vurdering, der godtgjorde, at disse fikseringer var nødvendige og proportionale.
(Sag nr. 18/04684)