I forbindelse med et tilsynsbesøg på en sikret institution fik ombudsmanden bl.a. oplysninger om, at institutionen kontrollerede den post, som beboerne på institutionen modtog. Der var også en bestemmelse om åbning af post i personalets nærvær i institutionens husregler.
I en udtalelse om sagen gennemgik ombudsmanden det retlige grundlag for, hvornår myndigheder kan foretage indgreb af denne karakter. Ombudsmanden var enig med myndighederne i, at der ikke var hjemmel i serviceloven til at udøve kontrol med beboernes post. Ombudsmanden mente heller ikke, at ordningen havde tilstrækkelig hjemmel i anstaltsforholdet, sådan som myndighederne havde anført. Når ordningen ikke kunne anses for at have tilstrækkelig hjemmel, indebar det samtidig, at legalitetskravet i Menneskerettighedskonventionens artikel 8 om respekt for privat- og familieliv, hjem og korrespondance ikke kunne anses for opfyldt.
Selvom ombudsmanden havde forståelse for de synspunkter, som myndighederne havde fremført om baggrunden for og formålet med ordningen om postkontrol, henstillede ombudsmanden, at ordningen blev bragt til ophør.
Sagen indeholdt også et spørgsmål om institutionens anvendelse af et ”isolationsrum”. Da institutionen imidlertid i et svar til ombudsmanden oplyste, at rummet, som havde været anvendt efter sit formål én gang, var blevet nedlagt, havde ombudsmanden ikke anledning til at udtale sig nærmere om dette spørgsmål.
(Sag nr. 17/00857)