En journalist havde anmodet Udenrigsministeriet om aktindsigt i en åbningsskrivelse fra EU-Kommissionen. Åbningsskrivelsen vedrørte Danmarks gennemførelse af et EU-direktiv om luftkvaliteten og renere luft i Europa med hensyn til grænseværdierne for NO2.
Udenrigsministeriet behandlede sagen efter reglerne i miljøoplysningsloven og gav – under henvisning til § 13, stk. 1, nr. 2, i offentlighedsloven fra 1985, jf. miljøoplysningslovens § 2, stk. 3 – afslag på aktindsigt. Ministeriet henviste også til bestemmelser i to EU-forordninger samt til praksis fra EU-Domstolen.
Ombudsmanden fandt ikke anledning til at kritisere, at Udenrigsministeriet ikke forud for afgørelsen havde rådført sig med EU-Kommissionen vedrørende spørgsmålet om aktindsigt. Ombudsmanden henviste til, dels at det fulgte af en dom fra EU-Domstolen, at der i forbindelse med aktindsigt hos EU-institutionerne i igangværende traktatkrænkelsessager gælder en generel formodning for, at der foreligger sådanne hensyn, at dokumenterne kan undtages fra aktindsigt, uanset at der er tale om miljøoplysninger, dels en praksis fra EU-Kommissionen, som Udenrigsministeriet havde peget på.
Ombudsmanden fandt heller ikke anledning til at kritisere afgørelsen om afslag på aktindsigt. Ombudsmanden havde således ikke grundlag for at kritisere resultatet af den vurdering og afvejning, som Udenrigsministeriet havde foretaget. Han lagde også her vægt på, at der i EU i igangværende traktatkrænkelsessager også for så vidt angår miljøoplysninger gælder en generel formodning for, at der foreligger sådanne hensyn, at dokumenterne kan undtages fra aktindsigt.
(Sag nr. 16/03917)