En journalist klagede til ombudsmanden over, at Statsministeriet havde givet ham delvist afslag på aktindsigt i dokumenter om den amerikanske whistleblower Edward Snowden.
Det var ombudsmandens opfattelse, at de dokumenter, som var omfattet af klagen, kunne undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 24, stk. 1, nr. 2, om ministerbetjeningsdokumenter.
Endvidere var ombudsmanden enig i med Statsministeriet i, at nogle af dokumenterne indeholdt faktiske oplysninger, der som udgangspunkt skulle udleveres efter offentlighedslovens § 28, stk. 1, 1. pkt., om ekstraheringspligt.
Ombudsmanden kunne imidlertid ikke tiltræde ministeriets synspunkt om, at vurderingen af ekstraheringspligten skulle foretages på en anden måde i de dele af dokumenterne, der indeholdt talepunkter, end i de dele af dokumenterne, der indeholdt baggrundsoplysninger.
Ombudsmanden henstillede på den baggrund til ministeriet på ny at gennemgå dokumenterne med talepunkter med henblik på at vurdere, om de indeholdt flere oplysninger omfattet af § 28, stk. 1, 1. pkt., end først antaget af ministeriet.
Desuden knyttede ombudsmanden nogle yderligere bemærkninger til Statsministeriets ekstrahering efter § 28, stk. 1, 1. pkt., og nogle bemærkninger til ministeriets anvendelse af § 28, stk. 2, nr. 2, hvorefter ekstraheringspligten ikke gælder, hvis oplysningerne fremgår af andre dokumenter, der udleveres i forbindelse med aktindsigten.
Ombudsmanden kunne ikke kritisere, at Statsministeriet havde undtaget en række oplysninger – herunder oplysninger, der i udgangspunktet var omfattet af ekstraheringspligten – efter bl.a. offentlighedslovens § 30, nr. 1 (om enkeltpersoners private forhold), og § 32, stk. 1 og 2 (om hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser mv.).
(Sag nr. 17/01209)