En studerende fik tildelt et udlandsstipendium til dækning af studieafgiften for sin australske kandidatuddannelse i kommunikation. Efter bestemmelserne i SU-loven svarede udlandsstipendiet til ”den faktiske studieafgift”. På grund af regler i SU-bekendtgørelsen om vekselkursen for studieafgifter opgivet i fremmed valuta fik hun imidlertid udbetalt et beløb, der var mindre end den studieafgift, som hun faktisk betalte.
Den studerende klagede til det daværende undervisningsministerium og herefter til Folketingets Ombudsmand. Ombudsmanden udtalte, at bestemmelserne i SU-loven ikke i sig selv gav hjemmel for en ordning, hvorefter udlandsstipendier blev anvist i en væsentligt lavere kurs end kursen på betalingsdagen. Ombudsmanden mente heller ikke, at undervisningsministeren havde haft tilstrækkelig bemyndigelse til den fastsatte ordning i SU-bekendtgørelsen.
Ministeriet havde, allerede inden ombudsmanden afgav sin udtalelse, oplyst, at det var indstillet på at dække det tab, som den studerende havde lidt. Ministeriet havde også oplyst, at det ville tage skridt til at ændre lovgivningen. Endelig havde ministeriet beskrevet, hvordan det ville forholde sig til øvrige afgørelser om udlandsstipendium, der var truffet, eller som ville blive truffet, inden reglerne blev ændret. Ombudsmanden foretog sig derfor ikke mere.
(J.nr. 12/00099)